Annonce
Udland

Storbritannien vil tage imod 15.000 flygtninge fra Syrien

Den britiske regering håber desuden at kunne indlede militære aktioner mod menneskesmuglere ifølge avis.

Den britiske premierminister, David Cameron, er nu klar til at sætte antal på, hvor mange syriske flygtninge landets regering ønsker at modtage.

I alt 15.000 flygtninge fra det krigshærgede Syrien er regeringen villig til at tage imod, erfarer The Sunday Times fra centrale kilder i sagen.

Samtidig håber Cameron, at han i næste måned kan få opbakning til at tilslutte sig den række af lande, der bomber Islamisk Stat (IS) fra luften i Syrien. Ligesom Danmark bekæmper briterne i dag kun den militante gruppe i Irak.

Både nationalt og internationalt har premierministeren været under pres for at spille en mere aktiv rolle i den nuværende flygtningekrise.

Torsdag sagde Cameron, at han var "dybt berørt" over billederne af den treårige syriske dreng Aylan Kurdi, der skyllede i land på en tyrkisk strand efter at være druknet på vej mod Europa med sin familie på en migrantbåd.

Foruden at tage imod de 15.000 flygtninge og forsøge at få opbakning til at bombe IS i Syrien vil den britiske regering også indlede militære aktioner mod menneskesmuglere, skriver The Sunday Times.

Storbritannien har taget imod 216 syriske flygtninge under et særligt regeringsprogram i løbet af det seneste år, og omkring 5000 syrere har fået tildelt asyl, siden konflikten i Syrien brød ud i foråret 2011.

Det er langt færre end lande som Frankrig, Tyskland og Sverige.

Briterne har også takket nej til at være del af den flygtningefordelingsnøgle, som EU forsøger at forhandle på plads.

Cameron har tidligere udtalt, at det ikke løser den forværrede flygtningekrise i Europa at lade flere mennesker få ophold i landet.

Det ventes, at Storbritannien primært vil tage imod syrere, der opholder sig i FN's flygtningelejre i Syriens nabolande, og ikke dem, der allerede er ankommet til Europa.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem