Annonce
Udland

Store naturbrande skaber coronaforvirring i australsk millionby

En brandmand kæmper mod flammerne i Wooroloo nordøst for millionbyen Perth i den australske delstat Western Australia. Foto: Evan Collis/Ritzau Scanpix

Indbyggerne i storbyen Perth har fået ordre om at blive hjemme, men store naturbrande sender flere på flugt.

Flere store naturbrande har onsdag dækket Australiens fjerdestørste by, Perth, i et tykt lag røg og ødelagt flere hjem i udkanten af byen.

I alt er 71 hjem indtil videre blevet opslugt af flammerne de seneste dage, mens hundredvis af mennesker er flygtet fra området.

Det oplyser Darren Klemm, der er kommissær for brandmyndighederne i delstaten Western Australia, hvor Perth er delstatshovedstad.

Han fortæller, at de varme, tørre vejrforhold, der på det seneste har holdt liv i brandene, er aftaget en smule i løbet af natten.

Alligevel opfordres borgerne til stadig at være på vagt, da skiftende vindstød kan genantænde brande flere steder.

- Det kommer til at fortsætte med at være en udfordrende brand for os i mindst tre, fire eller fem dage endnu, siger Klemm.

Selv om der ikke er blevet meldt om nogen dødsfald i forbindelse med brandene, så er de nogle af de hidtil mest ødelæggende i årets brandsæson i Australien.

Situationen bliver ikke bedre af, at to millioner indbyggere i Perth og omegn er midt i en fem dage lang nedlukning, efter at myndighederne søndag registrerede det første tilfælde af coronavirus i Western Australia i mere end ti måneder.

Nedlukningen betyder, at folk har fået ordre om at blive hjemme, medmindre de arbejder i en essentiel sektor eller skal nødvendige ting som at købe ind eller gå til lægen.

Det har skabt en del forvirring blandt borgerne omkring, hvorvidt det for eksempel er tilladt at søge ly fra flammerne hos naboer og venner.

Kommissær Darren Klemm understreger onsdag, at ordrer om at evakuere fra brandene altid vil gå forud for covid-19-restriktioner.

- Vi ønsker ikke ubeslutsomhed fra folk omkring, hvorvidt de skal evakuere eller ej, når vi beder dem om det. Så evakueringsordrer tilsidesætter altså alle restriktioner, som folk måtte være underlagt, siger han.

Der er varslet både regn og faldende temperaturer i området i weekenden. Det oplyser Australiens Meteorologiske Institut.

Brandmyndighederne håber, at vejrskiftet kan hjælpe med at kvæle flammerne.

Naturbrandene har indtil nu ødelagt 71 hjem, oplyser brandmyndighederne i Western Australia. Foto: Evan Collis/Ritzau Scanpix
  • En brandmand kæmper mod flammerne i Wooroloo nordøst for millionbyen Perth i den australske delstat Western Australia. Foto: Evan Collis/Ritzau Scanpix
  • Naturbrandene har indtil nu ødelagt 71 hjem, oplyser brandmyndighederne i Western Australia. Foto: Evan Collis/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission