Annonce
Udland

Stormen Knud aflyser fodboldkampe på stribe i Norge

Stormen Knud har ført voldsomt vejr med sig i flere lande. Blandt andet som her ved Danmarks vestkyst. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

33 fodboldkampe på ungdoms- og seniorniveau i Oslo er blevet aflyst som følge af stormen Knud.

Det er ikke kun Danmark, der mærker effekterne af stormen Knud.

I Norges hovedstad, Oslo, har Det Norske Fodboldforbunds (NFF) lokale kreds været nødsaget til at udsætte en stribe fodboldkampe.

I alt 33 kampe på ungdoms- og seniorniveau skulle være spillet fredag aften, men de er nu udsat, bekræfter det norske nyhedsbureau NTB.

- Vi lytter til politiet. Det ville virke mærkeligt, at vi beder folk om at gå ud og spille fodbold, når politiet beder folk om at holde sig indendørs, siger Tore Bråting fra NFF Oslo til NTB.

Ligesom i Danmark har der i Norge været varslinger om voldsomt vejr.

De stærke vindstød fra Knud fik også færgeselskabet Color Line til at aflyse en række afgange fredag eftermiddag og aften på grund af vejret.

Color Line er et norsk rederi, der blandt andet sejler mellem Danmark og Norge.

Af selskabets hjemmeside fremgår det, at det drejer om fire afgange mellem Hirtshals og Kristiansand og Hirtshals og Larvik.

Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) befandt stormens centrum sig ved 16-tiden ud fra Norges sydkyst.

Herfra bevæger den sig i de sene eftermiddags- og aftentimer ned over det nordvestlige Jylland, hvor der fredag eftermiddag er målt vindstød af orkanstyrke.

Af samme årsag har det lokale beredskab op til stormvejret opfordret folk til at fastgøre løse genstande som trampoliner og pavilloner.

Desuden opfordrer myndighederne til at være varsom og følge med i udviklingen, hvis man skal udendørs.

Østpå på Bornholm er en del af stormen ligeledes nået frem. Bornholms Politi oplyser, at træer kan vælte og spærre vejene.

Vejdirektoratet har på Twitter meddelt, at høje og lette køretøjer frarådes at køre på Øresundsbroen, Svendborgsundbroen og Sallingsundbroen.

DMI forventer, at stormen først slipper sit tag i Danmark natten til lørdag.

  • Stormen Knud ved Vestkysten
    Stormen Knud har ført voldsomt vejr med sig i flere lande. Blandt andet som her ved Danmarks vestkyst. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem