Annonce
Udland

Strid om coronamilliarder udløser politisk krise i Italien

Italia Vivas leder, Matteo Renzi, meddelte på et pressemøde onsdag i Rom, at hans parti trækker sig koalitionsregeringen. Renzi var selv premierminister i Italien fra 2014 til 2016. Foto: Pool/Reuters

Italiens koalitionsregering har mistet sit flertal i parlamentet, efter at et lille parti onsdag trak sig.

En politisk krise er under opsejling i Italien, efter at det lille parti Italia Viva onsdag har trukket sig fra koalitionsregeringen.

Uden partiet har regeringskoalitionen under ledelse af premierminister Giuseppe Conte ikke længere et flertal i Senatet, der er det øverste kammer i parlamentet.

Lederen af Italia Viva, ekspremierminister Matteo Renzi, og Conte har de seneste uger været på kant med hinanden på grund af uenighed om, hvordan Italien skal bruge over 200 milliarder euro i coronakrisehjælp fra EU.

Conte har planer om at lade økonomiske eksperter stå for fordelingen af pengene, mens Renzi mener, at den opgave hører hjemme i parlamentet.

Kritikere beskyldte Matteo Renzi for simpelthen at stræbe efter mere magt og indflydelse til sit parti, der i meningsmålinger står til bare tre procent.

Samtidig mente de, at beslutningen om at trække sig fra koalitionen kommer på et kritisk tidspunkt på grund af coronapandemien.

Men det afviste Renzi.

- Enten har vi altid demokrati, eller også har vi ikke, sagde han på et pressemøde i Rom.

Renzi tilføjede, at hans parti fortsat vil støtte regeringens bestræbelser på at bremse smittespredning.

Virusudbruddet har kostet over 80.000 personer i Italien livet og udløst en dyb økonomisk recession.

På et regeringsmøde onsdag aften udtrykte premierminister Conte skuffelse over Renzis beslutning og konstaterede, at Italien nu er havnet i en politisk krise, samtidig med at landet står midt i en pandemi.

Sundhedsminister Roberto Speranza opfordrede tidligere onsdag, og før Italia Viva forlod regeringen, indtrængende partierne om at fortsætte samarbejdet.

- Lad os holde interne stridigheder og reelle eller imaginære spændinger adskilt fra italienernes sundhedstilstand. Det vil virkelig være en utilgivelig fejl at blive distraheret eller sætte tempoet ned nær mållinjen, sagde han med reference til kampen mod pandemien.

Italiens præsident, Sergio Mattarella, har tidligere sagt, at han foretrækker at udskrive et nyvalg fremfor at tage chancen med en ny koalitionsregering med begrænset støtte i parlamentet.

  • Matteo Renzi holds a news conference in Rome
    Italia Vivas leder, Matteo Renzi, meddelte på et pressemøde onsdag i Rom, at hans parti trækker sig koalitionsregeringen. Renzi var selv premierminister i Italien fra 2014 til 2016. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Lokal nyt

- De er lige så farlige, som lastbilerne er i trafikken

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Lolland

Lokal kirke får over 700.000 kroner til istandsættelse

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

112

Butikstyve scannede selv - men de glemte noget

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

112

Se video af voldsom bådbrand: - Det så grimt ud

Guldborgsund

Ny redningsbåd til Gedser endelig i udbud

Femern

Medie: 41-årig dræbt i ulykke på Femern-byggeplads

Lokal nyt

TV2 Øst-direktør færdig: Her er afløseren

Dølle

Dansk toppolitiker besøger Dølle

Annonce
Annonce
112

Fuld og påvirket mand blev stoppet to gange på to timer

Indland

Sjællændere indtager frontlinjen i kampen mod sjælden flåtvirus

Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Guldborgsund

Tekniske problemer: Bro lukket

112

Se video: Voldsom brand i havn i nat - tre både udbrændt

Guldborgsund

Fra Lolland til Vendsyssel: Blomsterkongen Mark erobrer Nordjylland

Lolland

Undrer sig over færges sejlmønster: Hvad sker der?