Annonce
Udland

Sudans præsident vil løslade alle politiske fanger

Sudans præsident, Omar al-Bashir, i en tale til parlamentet tidligere på måneden. Foto: Scanpix/Ashraf Shazly

Oppositionen har presset på for at få løsladt politiske fanger i Sudan, så de kan deltage i national dialog.

Sudans præsident, Omar al-Bashir, har beordret alle politiske fanger løsladt, skriver sudanske medier.

Tiltaget er et led i en national dialog, skriver det statslige nyhedsbureau Suna. Bureauet tilføjer, at tiltaget kommer i en ånd af "forsoning, national harmoni og fred".

Det er ikke umiddelbart oplyst, hvor mange fanger, det drejer sig om. Men oppositionen siger, at der sidder omkring et halvt hundrede politiske fanger tilbage i landets fængsler. Omkring 80 blev løsladt i sidste måned.

Løsladelserne af de politiske fanger "åbner dørene for deltagelse for alle politiske kræfter", så de kan deltage i drøftelserne omkring landets udfordringer, skriver Suna.

Opfordringen til at løslade de politiske fanger var kommet fra flere politiske partier og grupper. De vil give de politiske fanger mulighed for at deltage i den igangværende nationale dialog.

Det sker jævnligt, at oppositionspolitikere og aktivister i Sudan anholdes og fængsles. De partier, der ikke er enige med præsident Bashir, oplever ofte diverse former for benspænd fra statens side.

Netop nu er Sudan ramt af en alvorlig valutakrise og en høj inflation. Det har skabt stor utilfredshed i befolkningen.

Demonstrationer er forbudt og bliver som regel slået hårdt ned på af landets sikkerhedsstyrker.

Alligevel var der i januar demonstrationer i hovedstaden Khartoum og andre dele af landet. Hundredvis af mennesker blev anholdt, men en del af dem siden løsladt.

Demonstranterne var utilfredse med, at staten havde skåret ned på den statslige støtte til fødevarer og devalueret landets valuta.

Regeringen har taget disse skridt i et forsøg på at rette op på landets skrantende økonomi.

Bashir har ledet Sudan med hård hånd siden 1989 og er efterlyst ved Den Internationale Straffedomstol for krigsforbrydelser. Han har meddelt, at han ikke genopstiller ved valget i 2020.

  • SUDAN-POLITICS-ECONOMY
    Sudans præsident, Omar al-Bashir, i en tale til parlamentet tidligere på måneden. Foto: Scanpix/Ashraf Shazly
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem