Annonce
Udland

Suu Kyi vil samle oppositionen i Myanmar

Aung San Suu Kyi opfordrede sine tilhængere til at stå sammen mod militærstyret i Myanmar i sin første tale efter syv års husarrest.

Nobelprismodtageren Aung San Suu Kyi vil samle oppositionen i det militærstyrede Myanmar. Det sagde hun søndag til tusinder af tilhængere i sin første store tale, siden hun lørdag blev frigivet efter syv års husarrest.

- Jeg vil høre folkets stemme. Derefter vil vi beslutte, hvad vi skal gøre. Jeg vil arbejde med alle demokratiske midler, for jeg tror på menneskerettigheder og lovens ord, sagde hun.

Aung San Suu Kyi opfordrede befolkningen til at vælge demokratiet frem for militærstyret.

- Demokrati er, når folket holder øje med regeringen. Jeg vil acceptere, at folket holder øje med mig. I er nødt til at kæmpe for jeres rettigheder, sagde hun.

Der er store forventninger til, om Aung San Suu Kyi kan samle opposition i landet, siden valget i Myanmar 7. november.

Valget blev stærkt kritiseret af de vestlige lande for at være udemokratisk, og Aung San Suu Kyis parti National League for Democracy (NLD) boykottede valget. Det var en beslutning, som splittede oppositionen dybt.

Flere i det militærstyrede Myanmar ser hendes løsladelse som den bedste mulighed for frihed i Myanmar.

- Vores land er nødt til at blive demokratisk. Vores fremtid afhænger af Aung San Suu Kyi. Hun giver os håb og mod, og kun hun kan frigøre os fra det anarkistiske styre, sagde Nyi Min, leder af den unge fløj i NLD.

Frigivelsen af Aung San Suu Kyi bliver hilst velkommen i flere lande verden over. Den amerikanske præsident, Barack Obama, kalder hende "en af mine helte", og FN's generalsekretær omtaler hende som "en inspiration til verden".

I 15 ud af de seneste 21 år har Aung San Suu Kyi siddet i husarrest.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem