Annonce
Udland

Svær exit fra Afghanistan får lande til at foreslå EU-styrke

Den tyske forsvarsminister, Annegret-Kramp Karrenbauer, præsenterede torsdag sammen med fire andre EU-lande et initiativ om hurtigtudrykkende styrker i EU. Begrundelsen er blandt andet de "seneste begivenheder i Afghanistan", skriver landene i et holdningspapir. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix

Holdningspapir afslører, at fem lande føler behov for EU-styrke efter de "seneste begivenheder i Afghanistan".

Tyskland og fire andre EU-lande er i gang med at plante frø til, at EU skal have en styrke af soldater, som kan rykke hurtigt ud og løse akutte situationer. Behovet begrundes med Nato-tilbagetrækningen fra Afghanistan.

De fem lande præsenterede deres idé for EU's forsvarsministre torsdag morgen, da de holdt et uformelt møde, inden de fleste af dem senere skulle deltage i et forsvarsministermøde i Nato.

Tankerne bag blev delt i dagene op til mødet i et holdningspapir fra de fem lande, som udover Tyskland tæller Holland, Portugal, Slovenien og Finland.

Det er de seneste begivenheder i Afghanistan, hvor USA i løbet af kort tid trak sig og satte gang i et kaotisk lynexit, som har demonstreret behovet for, at EU fremover skal kunne handle "håndfast og hurtigt".

Det fremgår af dokumentet, som det tyske nyhedsbureau dpa har læst.

De fem lande ønsker at udvide et samarbejde om en EU-styrke til styrker, som kan reagere straks på hurtigt opståede kriser.

Fokus skal være på specialstyrker, lufttransport og cyberkapabiliteter.

De ønsker at bruge EU-traktatens artikel 44, som aldrig før er brugt.

Den siger, at EU-landene kan "overdrage gennemførelsen af en opgave til en gruppe af medlemsstater, der ønsker det og råder over den fornødne kapacitet til at udføre en sådan opgave".

Landene skal så aftale indbyrdes og sammen med EU's udenrigschef, "hvordan opgaven skal forvaltes".

Den afgående tyske forsvarsminister, Annegret Kramp-Karrenbauer, siger til dpa i Bruxelles, at de andre EU-lande var "meget, meget positive" over for idéen.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviser at kommentere forslaget.

Danmark har et forsvarsforbehold og kan ikke deltage i et forsvarssamarbejde i EU som det, forslaget lægger op til.

Natos forsvarsministre drøftede Afghanistan torsdag - også det lynhurtige exit og den efterfølgende evakuering, hvor mange lokale støtter ikke kom ud inden den af Taliban fastsatte tidsfrist 31. oktober.

USA's melding om tilbagetrækning, som i realiteten tvang alle allierede til at forlade landet hurtigt, da det blev overtaget af Taliban hen over sommeren, blev ifølge Bramsen ikke direkte kritiseret på mødet.

- Der var et bredt ønske om ikke at pege fingre ad hinanden, siger hun efter mødet.

Bramsen tilføjer, at "situationen var ustabil", og det er klart, at Natos lande skal lære af, hvad der skete.

Ifølge Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, "roste de allierede hinanden" for indsatsen i Afghanistan.

- Det demonstrerede, at Nato-allierede kan samarbejde. Vi har trænet interoperabilitet (evnen til samarbejde, red.) og vi har arbejdet sammen i årevis. Derfor kan vi løse en mission som denne under svære betingelser, siger Stoltenberg til Ritzau.

Om det tyske EU-initiativ siger generalsekretæren, at det vigtigste er, at der ikke opstår en konkurrence mellem Nato og EU.

- Vi skal sikre, at det, som EU gør, er komplementerende til det, som Nato gør.

- Så længe de (de hurtigtudrykkende styrker, red.) også er tilgængelige for Nato-missioner, så kan vi byde det velkommen, siger Stoltenberg.

  • BELGIUM-DEFENCE-NATO
    Den tyske forsvarsminister, Annegret-Kramp Karrenbauer, præsenterede torsdag sammen med fire andre EU-lande et initiativ om hurtigtudrykkende styrker i EU. Begrundelsen er blandt andet de "seneste begivenheder i Afghanistan", skriver landene i et holdningspapir. Foto: Kenzo Tribouillard/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år