Det nationalistiske højreparti Sverigedemokraterna ligger under spærregrænsen i ny meningsmåling, mens regeringspartier går frem.
Det nationalistiske højreparti Sverigedemokraterna (SD) ligger under spærregrænsen i en ny meningsmåling, mens den regerende borgerlige alliance går frem.
SD går 1,4 procentpoint tilbage i forhold til en måling i april og ville få 3,5 procent, hvis der var valg nu, viser målingen fra instituttet Sifo.
Spærregrensen i Sverige er på 4 procent.
Også regeringspartiet Kristdemokraterna havner under spærregrensen i målingen.
Oppositionspartierne, Socialdemokraterna, Vänsterpartiet og Miljöpartiet, har tilsammen 49,3 procent, hvilket er en fremgang på 0,8 procent i forhold til den forrige måling.
Regeringsalliancens partier får tilsammen 46,2 procent af stemmerne i Sifos måling. Det er en fremgang på 1,2 procent.
Sverige holder både riksdagsvalg og lokalvalg den 19. september.
/ritzau/NTB