Personer, der overlevede færges forlis, har i årtier ønsket en grundigere undersøgelse af hændelsen.
To skibe fra Sverige og Estland er torsdag sejlet fra havn for at forberede nye undersøgelser af vraget af færgen "Estonia", som sank i Østersøen i 1994.
Skibet, som skulle sejle fra Tallinn til Stockholm, sank i de tidlige morgentimer 28. september 1994.
137 personer overlevede, mens 852 omkom i en af de værste maritime ulykker i det 20. århundrede.
Det blev besluttet ikke at bjærge vraget. Sverige, Estland og Finland aftalte i 1995 en gravfred. Det betyder, at vraget ikke må hæves eller forstyrres.
Men love, som forbyder at dykke der, blev for nylig ændret for at tillade nye undersøgelser af vraget.
Det skete, efter at der i en dokumentar blev sået tvivl om de konklusioner, der blev draget i de officielle undersøgelser af ulykken.
Med i udsendelsen var blandt andet billeder af et stort hul i skibsvraget, som frem til da ikke havde været offentligt kendt.
Den nye undersøgelse bliver ledt af havarikommissioner i Sverige og Estland.
Jonas Backstrand, formand for Sveriges statslige havarikommission, siger, at man indledninger dykninger ved færgen fredag.
Efter en indledende undersøgelse kan en større undersøgelse senere blive iværksat.
En havarikommissionen slog efter tragedien fast, at det var den løsrevne bovport, som var årsagen til, at skibet sank.
Det har dog været et mysterium for mange, hvordan færgen kunne synke på under en time.
Overlevende og pårørende til ofrene for ulykken har i årtier kæmpet for en grundigere undersøgelse af hændelsen.