Efter halvanden uges pause beslutter Sverige, at folk under 65 ikke skal prikkes med AstraZenecas vaccine.
Den svenske sundhedsstyrelse har besluttet at genoptage vaccinationer med AstraZeneca for folk over 65 år, rapporterer mediet SVT.
For alle, der er yngre end det, anbefales en fortsat pause.
Sverige satte vaccinen på pause for knap halvanden uge siden, efter flere europæiske lande, heriblandt Danmark, valgte at suspendere brugen.
Det var efter flere rapporter om mulige bivirkninger i form af blodpropper. I Danmark er to personers død blevet anset for mistænkelige.