Annonce
Udland

Sverige vil teste flere grupper for corona

I modsætning til flere andre lande i Europa har Sverige holdt både skoler, offentlige kontorer, restauranter og barer åbne under coronaudbruddet. Her er det en pub i Stockholm, der forsikrer kunderne om, at der er åbent. Foto: Colm Fulton/Reuters

Sverige vil fortsætte sin coronastrategi, der er anderledes end andre lande i Europa. På et døgn er 34 døde.

180 mennesker, der var smittet med coronavirus, er døde i Sverige, siden udbruddet begyndte.

Det oplyser assisterende statsepidemiolog Anders Wallensten fra den svenske sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, på et pressemøde.

Det er en stigning på 34 i det seneste døgn. Der er konstateret i alt 4435 tilfælde af smitte i Sverige, hvilket er en stigning på 407 i forhold til et døgn tidligere.

Dagen inden meldte myndighederne om 36 døde coronasmittede.

Sverige vil nu teste flere grupper for coronasmitte, siger socialminister Lena Hallengren.

- Flere, som er isoleret, kan komme tilbage på jobbet, hvis prøven viser, at man ikke har coronavirusset. Det giver bedre forudsætninger for plejen, omsorgen og andre at vende tilbage til sit job, siger hun.

Ud over personale inden for sundheds- og plejesektoren skal andre grupper, der er vigtige for samfundet, også testes. Det er endnu uklart, hvem der befinder sig i denne gruppe.

- Vigtigst er det, at patienter og hospitalsindlagte også fortsat skal kunne testes. I anden ombæring skal ansatte på hospitaler og plejehjem testes for at opretholde arbejdet, siger Wallensten.

- For det tredje ønsker vi også at kunne teste andre samfundsmæssigt vigtige grupper for at kunne holde folk i arbejde i gang på en god måde.

Ifølge statsminister Stefan Löfven tester Sverige lige så mange som alle andre sammenlignelige lande. Han henviser til tal der viser, at 36.000 var testet for nogle dage siden.

I Danmark er knap 24.000 hidtil testet, mens det i Norge er over 90.000.

Sverige har ikke taget samme skridt som man har gjort i Danmark, hvor skoler og mange andre steder er lukket ned.

De svenske folkeskoler er stadig åbne, men studerende på videregående uddannelser er sendt hjem.

Nu vil den svenske regering fra onsdag stramme reglerne og forbyde besøg på plejehjem for at beskytte nogle af de mest udsatte.

På pressemødet spørger en tysk journalist, om de svenske sundhedsmyndigheder "fortsat er sikre på, at man er på ret vej med den liberale coronapolitik".

- Vi vurderer, at det vi gør, er det rigtige på nuværende tidspunkt, svarer Wallensten.

Han vil ikke udelukke, at der kommer flere tiltag, hvis situationen skulle ændre sig.

- Det, vi ser her, er en stigning som er - i hvert fald ikke meget stejlt opad - og det er meget positivt. Så vi arbejder videre ifølge denne strategi, siger epidemiologen.

  • I modsætning til flere andre lande i Europa har Sverige holdt både skoler, offentlige kontorer, restauranter og barer åbne under coronaudbruddet. Her er det en pub i Stockholm, der forsikrer kunderne om, at der er åbent. Foto: Colm Fulton/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde