Annonce
Udland

Sverigedemokrater boykotter SVT resten af valget

Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, svarer på spørgsmål efter SVT's omdiskuterede partilederdebat fredag aften. Foto: 11610 Stina Stjernkvist/TT/Ritzau Scanpix

SVT's ledelse forsvarer afstandtagen fra partileders udtalelse, og det udløser en boykot af tv-kanalen.

Sverigedemokraterna (SD) vil ikke medvirke i programmer på den svenske public service-kanal SVT hverken lørdag eller søndag.

Det siger partiet i en pressemeddelelse.

Boykotten er en udløber af begivenhederne fredag aften under den afsluttende partilederdebat forud for søndagens svenske valg.

Her kom SD's leder, Jimmie Åkesson, med en udtalelse, som SVT siden sagde, at stationen tager afstand fra.

Det fik SD til at kræve en undskyldning. Den kom ikke, og så boykottede partiet SVT lørdag.

Tidligt lørdag aften er pressemeddelelsen om, at SVT også boykottes på valgdagen, udsendt.

Det begrundes med, at SVT "har valgt at forvrænge det, som Jimmie Åkesson sagde, i den hensigt at forsvare sin beslutning under partilederdebatten".

Lørdag eftermiddag mærkede SVT, hvad beslutningen betød, skriver Mikael Eriksson, Jimmie Åkessons nære medarbejder, på Twitter.

- I Göteborg måtte reporteren vende sig og gå. Interviewløs.

Sagen har også fået det indvandringskritiske parti til at klage til det svenske pressenævn.

- Det her er den største skandale, som public service nogensinde er blevet ramt af, sagde Sverigedemokraternas pressechef, Henrik Vinge, efter et møde med SVT lørdag formiddag.

- SVT bør ikke gå ind i en politisk debat på denne måde.

SVT tog fredag aften - meget usædvanligt - afstand fra Åkessons udtalelse under valgdebatten.

Han sagde om indvandrere, at de "ikke er svenskere" og ikke "passer ind i Sverige".

- Vi skal begynde med at sige, at Jimmie Åkesson udtalelse var groft generaliserende, og SVT tager afstand fra den, sagde SVT-værten Martina Nord efter debatten.

SVT's divisionschef Anne Lagercrantz sagde, at tv-stationen ikke har noget at undskylde.

Hun henviser til den såkaldte demokratiparagraf i svensk presselovgivning, der siger, at programmer skal være præget af "den demokratiske styreforms grundidéer og princippet om alle menneskers lige værd".

- Vi har en radio- og tv-lov i Sverige, og vores vurdering er, at der var behov for en afstandtagen, siger hun.

- Det er vanskelige beslutninger at tage, og vi forsøger at anvende det regelværk, der findes.

Hun tilføjer, at hun ser frem til en afgørelse fra det pressenævn, der skal tage stilling til den kommende klage fra Sverigedemokraterna.

  • WEB_INRIKES
    Sverigedemokraternas leder, Jimmie Åkesson, svarer på spørgsmål efter SVT's omdiskuterede partilederdebat fredag aften. Foto: 11610 Stina Stjernkvist/TT/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem