Annonce
Udland

Sydkoreas ekspræsident skal 24 år i fængsel for korruption

Sydkoreas tidligere præsident Park Geun-hye er fredag kendt skyldig i magtmisbrug, bestikkelse og afpresning. Foto: Scanpix/Jeon Heon-kyun

Sydkoreas Park Geun-hye mødte ikke op i retten, da hun blev dømt for en lang række korruptionsanklager.

Sydkoreas tidligere præsident Park Geun-hye er fredag idømt 24 års fængsel for blandt andet magtmisbrug, bestikkelse og afpresning.

Tidligere i år blev hendes veninde Choi Soon-sil idømt en længere fængselsstraf i samme sag.

- Mængden af bestikkelse, som anklagede har modtaget eller krævet sammen med Choi, beløber sig til mere end 23 milliarder won, siger dommer Kim Se-yoon. Det beløb svarer til 132 millioner danske kroner.

Anklageren havde krævet 30 års fængsel.

- Jeg idømmer anklagede 24 års fængsel og en bøde på 18 milliarder won, sagde Kim ifølge nyhedsbureauet AFP.

Domsafsigelsen blev sendt direkte på sydkoreansk tv, da sagen har stor offentlig interesse i landet.

Park var tiltalt for en hel stribe korruptionsanklager, der omfattede blandt andet bestikkelse og læk af statshemmeligheder.

Ekspræsidenten har været fængslet i over et år. Hun deltog ikke i fredagens møde i retten med henvisning til sygdom.

Hun har fastholdt, at hun er uskyldig og offer for politisk hævn. Hun har ikke deltaget i retsmøder siden oktober sidste år.

66-årige Park Geun-hye blev i marts 2017 afsat som præsident som følge af sin rolle i en skandale, der sendte rystelser gennem toppen af landets erhvervsliv og politiske elite.

Sagen har også tråde til Danmark og en ung sydkoreansk dressurrytter, som 1. januar 2017 blev anholdt af politiet i Nordjylland.

Hun er siden blevet udleveret til Sydkorea.

Den unge kvinde er datter af Choi Soon-sil, der gennem årtier har været en af ekspræsident Parks nærmeste veninder og indtager en hovedrolle i den omfattende skandale.

Choi Soon-sil blev efterfølgende dømt til 20 års fængsel ved en domstol i Seoul.

Choi blev fundet skyldig i sammen med ekspræsident Park at have presset millioner ud af kæmpevirksomheder som Samsung og Hyundai.

  • FILES-SKOREA-POLITICS-PARK-CORRUPTION-VERDICT
    Sydkoreas tidligere præsident Park Geun-hye er fredag kendt skyldig i magtmisbrug, bestikkelse og afpresning. Foto: Scanpix/Jeon Heon-kyun
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem