Annonce
Udland

Sydkoreas præsident sætter sin lid til pensionister i valg

Valgsteder i Seoul åbnede klokken 06.00 lokal tid onsdag. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix

Sydkoreas vælgere over 60 år kan blive livlinen, der redder præsident Yoons politiske karriere i tæt valg.

Det kan blive pensionisterne, som redder Sydkoreas præsident fra en rigsretssag, når sydkoreanerne onsdag går til stemmeurnerne i landets parlamentsvalg.

De første valgsteder i hovedstaden Seoul åbnede allerede tirsdag aften klokken 23.00 dansk tid - klokken 06.00 onsdag lokal tid.

Præsident Yoon Suk-yeol er egentlig ikke på valg, da præsidenten stemmes om i et separat valg, men parlamentsvalget ses alligevel som et slags tillidsvotum om den konservative præsident.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landets opposition og Yoons ærkerivaler, Det Demokratiske Parti (DP), står til et godt valg, og lykkes det partiet at samle et stort nok flertal i parlamentet, kan det betyde en rigsretssag mod præsidenten.

DP har endnu ikke sagt, præcist hvad præsidenten ville blive sigtet for i en rigsretssag.

Ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap har DP's leder, Lee Jae-myung, dog sagt, at Yoons regering er "ude af stand til at sænke priserne og kun arbejder for at få sine politiske modstandere og oppositionen ned med nakken".

Yoon får meget af sin støtte fra Sydkoreas ældre vælgere, hvilket kan give ham en livline.

Sydkoreas præsident, Yoon Suk-yeol, afgav sin stemme allerede fredag i sidste uge. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix

I landets aldrende befolkning er der nu flere personer, som er over 60 år, end personer, der er i 20'erne og 30'erne.

Yngre vælgere er desuden mindre tilbøjelige til at stemme i systemet, som de mener, er domineret af en politisk elite, der består af gamle mænd, som ignorerer deres sager.

Ikke mindst miseren fra halloween 2022, hvor mere 150 personer blev knust ihjel i Seoul, står stadig friskt i hukommelsen hos mange vælgere. Et væld af administrationsmæssige fejl blev beskyldt for katastrofen.

DP's leder, Lee Jae-myung, led i 2022 et snævert nederlag til Yoon i landets præsidentvalg.

Siden er det gået skævt for præsidenten, der i visse perioder har måttet stå model til ringe meningsmålinger, der har vist, at kun ned mod 30 procent bakkede op om ham.

Yoon har ikke flertal i parlamentet, hvilket har gjort det muligt for oppositionen at blokere for mange af præsidentens reformplaner.

Det er blandt andet på sundhedsområdet, hvor Yoon ikke kan få sine planlagte ændringer igennem.

Konflikten sendte Sydkoreas lægebestand på strejke i en krise, der har lammet landets sundhedsvæsen.

Yoon er upopulær på grund af "en mangel på reel fremgang i forbindelse med indenrigsmæssige politiske og økonomiske problemer", siger Andrew Yeo, politolog ved universitetet Catholic University of America.

- Priserne og inflationen er stadig høje, boligerne er dyre, og den politiske adsplittelse er stadig stor, siger han

/ritzau/AFP

  • General election
    Valgsteder i Seoul åbnede klokken 06.00 lokal tid onsdag. Foto: Anthony Wallace/Ritzau Scanpix
  • South Koreaa Election
    Sydkoreas præsident, Yoon Suk-yeol, afgav sin stemme allerede fredag i sidste uge. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar