Annonce
Udland

Sydney gisper efter vejret i tyk røg fra bushbrande

Operahuset i Sydney og Harbour Bridge er fredag indhyllet i røg fra bushbrandene i delstaten New South Wales. Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix

Luftforureningen fra bushbrandene har nået et rekordhøjt niveau, og antallet af hospitalsbesøg stiger.

Den australske delstat New South Wales gisper i øjeblikket efter vejret under et af de højeste niveauer af luftforurening nogensinde målt.

Sydney, Australiens mest folkerige by, vågnede således fredag op til tyk dis og en blodrød sol for fjerde dag i træk.

Nok har køligere vejr hjulpet brandmændene i deres arbejde med at slukke de mange naturbrande, men myndighederne kæmper fortsat med snesevis af brande i landets sydøstlige del.

Bushbrandene har i denne uge placeret Sydney på en noget usædvanlig liste for den australske havneby, nemlig listen over de ti byer i verden med den værste luftforurening.

Efter at have ligget nummer otte tidligere på ugen indtog Sydney fredag morgen en tiendeplads på listen Air Visual.

Byen ligger dermed over Jakarta og Shenzhen og lige under Mumbai og Kolkata.

Krisen har lagt pres på premierminister Scott Morrison. Kritikere mener, at han ikke har gjort nok for at imødegå konsekvenserne af klimaforandringerne i Australien.

- Konsekvenserne af den igangværende tørke og de nylige bushbrande har medført nogle af de højeste niveauer af luftforurening, der er registreret i New South Wales, siden vi begyndte at overvåge luftkvaliteten under tusindårs-tørken, siger en talskvinde for New South Wales' miljøministerium.

Det sker med henvisning til en omfattende tørke, der ramte det meste af det sydlige Australien i 00'erne.

Mange af de folk, der arbejder i Sydney, og børn, der går i skole i byen, har iført sig masker for mund og næse for at tackle den farlige luftkvalitet.

Imens brænder 55 naturbrande stadig på tværs af delstaten efter to uger.

Røgen fra brandene bringer partikelforurening med sig, og disse partikler kan optages i blodomløbet. Det har ifølge sundhedsministeriet i New South Wales forårsaget en stigning i antallet af patienter, der dukker op på delstatens skadestuer.

Bushbrande er ikke usædvanlige i Australien, men sæsonen for brande er i år begyndt langt tidligere end sædvanligt som følge af blandt andet temperaturer over 40 grader, stærke vinde og tre års tørke.

Hidtil er fire mennesker bekræftet døde i brandene, mens flere end 400 hjem er blevet ødelagt siden begyndelsen af november.

Igen fredag afviste premierminister Scott Morrison forbindelser mellem brandene og hans konservative regerings politik, herunder støtte til kulindustrien.

  • AUSTRALIA-FIRE-ENVIROMENT-CLIMATE
    Operahuset i Sydney og Harbour Bridge er fredag indhyllet i røg fra bushbrandene i delstaten New South Wales. Foto: Peter Parks/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle