Det er en lille, marginaliseret gruppe, som står bag urolighederne i Virginia, vurderer lektor og forfatter.
I USA's sydstater udspiller der sig lige nu en kamp om statuer og andre symboler fra den amerikanske borgerkrig.
Flere steder er man begyndt at pille dem ned, men det skaber debat. Det skyldes, at sydstatssymbolerne for en del af amerikanerne repræsenterer Sydens kulturarv, mens de for andre er et udtryk for racisme.
Det fortæller lektor ved Amerikanske Studier på Syddansk Universitet, Jørn Brøndal, som blandt andet har skrevet en bog om USA's afroamerikanske befolknings historie.
I weekenden førte det til voldsomme uroligheder i Charlottesville i Virginia, da højreorienterede grupper var samlet i byen for at protestere over en beslutning om at fjerne en statue af sydstatsgeneralen Robert E. Lee.
- Men det minder alligevel ikke særligt meget om de gamle skillelinjer, hvor en meget større befolkningsmajoritet var racistisk indstillet, siger Jørn Brøndal.
Det er Jørn Brøndals vurdering, at protesterne er blevet skabt af en lille, marginaliseret og racistisk gruppe, som ikke repræsenterer den almindelige sydstatsborgers synspunkter.
- Det store spørgsmål er nemlig, hvor sympatien fra den store del af den hvide befolkning ligger. Og min fornemmelse er, at de ikke kan identificere sig med neonazisme på nogen måde som minder om i gamle dage, siger han.
Et andet interessant spørgsmål er ifølge Jørn Brøndal, i hvor høj grad urolighederne kan forbindes til præsident Trump, og det han står for.
Præsidenten, der ellers er kendt for sine kontante udtalelser, får nemlig kritik fra sine egne partifæller for ikke at udtrykke sig direkte nok om de demonstrationer, hvor tre er døde og 34 kommet til skade.
- Han er præsident, og derfor burde det være hans rolle at hæve sig over vandene. Problemet er, at han har været for afdæmpet i sin kritik. Han har også ved tidligere lejligheder været for langsom til at tage afstand for det ekstreme højre, siger han.