De store ord og store følelser præger Tahrir-pladsen i Kairo, hvor stemningen er euforisk efter Mubaraks exit.
- Det er et nyfødt Egypten! Nu kan vi lære resten af verden om, hvad demokrati er, erklærer 31-årige Hassan Hamdy, der står med et bredt grin og betragter de mennesker, der snor sig mellem hinanden i hjertet af Tahrir-pladsen i Kairo.
Mellem pladsens midte blæser arabiske technorytmer ud fra højttalerne, hvor en spinkel ung mand er kravlet op og er i gang med en sejrsdans, han ikke ser ud til at ville stoppe, før han segner om.
Med hænderne på hinandens skuldre slynger kolonner af mennesker sig ind og ud mellem hinanden. Kvinderne udstøder høje jubelhyl, mens de, der har delt telt de seneste to ugers tid, kaster sig om halsen på hinanden.
- Hold hovedet højt, I er egyptere, lyder et af de slagord, der gang på gang gjalder ud over pladsen.
Andre flokkes om journalister på pladsen, ivrige efter at få lov at få de overvældende følelser nedfældet på skrift.
- Du skriver ikke kun vores ord ned, du skriver historie ned!, råber en mand, inden han forsvinder tilbage i den bølgende menneskemængde.
Ved siden af ham knuger en kvinde et papirlommetørklæde i hånden.
- Vi er så stolte af det her. Vi gjorde det alene, uden hjælp fra udlandet eller hæren eller nogen andre. Det er folkets revolution, siger hun med både smil og tårer i øjenkrogen.
Lidt uden for mængden står en mand i 20'erne stille og eftertænksomt for sig selv, mens han kigger efter det fyrværkeri, der skydes af fra de omkringliggende hustage.
- Jeg står og mindes min ven, der er død. Alle dem der ofrede deres liv, og alle dem, der blev såret, siger han og er stille lidt, inden han tilføjer:
- Men jeg er meget, meget, meget lykkelig lige nu.
/ritzau/