Annonce
Udland

Taliban: Ingen kampe i Afghanistan - situation fredelig

Medlemmer af Taliban på patrulje i Kabul mandag. "Situationen er fredelig i landet i henhold til vores indkomne rapporter", siger et højtstående medlem af Taliban. Foto: Stringer/Reuters

Unavngivne Taliban-kilder: Efter indtagelsen af Kabul har Taliban ikke modtaget rapporter om kampe i landet.

Der er ingen kampe i Afghanistan, dagen efter at Taliban-bevægelsen søndag indtog hovedstaden Kabul.

Det siger talsmænd for Taliban mandag morgen, skriver Reuters.

- Situationen er fredelig i henhold til vores indkomne rapporter, siger et højtstående medlem af Taliban. Kilden kræver at være anonym.

Taliban har erklæret, at krigen i Afghanistan er ovre, efter at bevægelsen har indtaget præsidentpaladset i hovedstaden. Imens har vestlige lande travlt med at få evakueret deres statsborgere.

Der hersker kaotiske forhold i og omkring lufthavnen, hvor mange desperate afghanere forsøger at finde en mulighed for at komme ud af landet.

Præsident Ashraf Ghani flygtede ud landet søndag. Det skete, da Taliban indtog Kabul uden at støde på nævneværdig modstand.

- Taliban har vundet med deres sværd og skydevåben, og de er nu ansvarlige for, hvad der sker med deres landsmænd, sagde Ghani efter sin flugt fra landet.

De afghanske regeringsstyrker opgav modstand mod Taliban hurtigere end nogen havde forudset, da de ikke længere havde flystøtte fra det amerikanske militær.

Det lykkedes ikke for Vesten at få skabt et holdbart demokratisk styre efter den amerikanskledede invasion af Afghanistan. Invasionen i 2001 kom efter angrebet på USA den 11. september. Den fjernede Taliban fra magten i Kabul, fordi den militante islamistiske bevægelse støttede og beskyttede al-Qaeda og Osama bin Laden.

I en fælles erklæring fra over 60 lande er Taliban mandag blevet opfordret til at give alle afghanere og udenlandske statsborgere, som ønsker at forlade Afghanistan, frit lejde ud af landet.

- De, der sidder i magt- og autoritetspositioner over hele Afghanistan, har ansvaret for at beskytte menneskeliv og ejendom og for omgående genoprettelse af sikkerhed og civil orden, står der i erklæringen.

  • Taliban forces in Kabul
    Medlemmer af Taliban på patrulje i Kabul mandag. "Situationen er fredelig i landet i henhold til vores indkomne rapporter", siger et højtstående medlem af Taliban. Foto: Stringer/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år