Annonce
Udland

Navalnyj-allieret er på hospitalet efter angreb med hammer

Leonid Volkov, der var stabschef for den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, er ifølge andre personer fra Navalnyjs stab blevet angrebet. (Arkivfoto). Foto: Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Først blev tåregas sprøjtet i øjnene på Navalnyj-allieret, og så blev han angrebet, siger talsperson.

Leonid Volkov, der i mange år har været en nær allieret til Aleksej Navalnyj, er blevet angrebet med en hammer ved sit hjem i Litauens hovedstad, Vilnius.

Det skriver Kira Jarmysj, der er en af den nu afdøde russiske oppositionsfigurs talspersoner, på det sociale medie X tirsdag.

Volkovs tilstand kendes ikke umiddelbart, men han er bragt til hospitalet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Leonid Volkov er netop blevet angrebet uden for sit hus. Nogen ødelagde et bilvindue og sprøjtede tåregas i øjnene på ham, hvorefter angrebspersonen begyndte at slå Leonid med en hammer, skriver Jarmysj.

Ifølge hende er Volkov, der blandt andet har været stabschef for Navalnyj, hjemme.

Ramunas Matonis, der er talsmand for litauisk politi, bekræfter over for nyhedsbureauet AFP, at en russisk statsborger blev angrebet nær sit hjem i Litauens hovedstad, Vilnius, omkring klokken 22.00 lokal tid mandag.

En anden af Navalnyjs tidligere ansatte har på det sociale medie X delt billeder af Volkov, hvor man kan se hans skader. Der kan ses et blåt øje, et rødt mærke på hans pande og blod på hans ben. Hun har også delt et billede af en bil, hvor vinduet ved førersædet er smadret.

Senere er der ifølge AFP også blevet delt et billede af Volkov, der bliver båret ind i en ambulance på en båre.

Politiet bekræfter også, at Volkov er blevet bragt til hospitalet.

De mistænkte bag angrebet er ikke blevet identificeret.

16. februar faldt oppositionspolitikeren Navalnyj om i en straffelejr i Sibirien, hvor han var i færd med at afsone domme på mere end 30 års fængsel i alt.

Navalnyj, der tidligere er blevet kaldt "Putins værste fjende", blev 47 år.

Den russiske regering har på det kraftigste afvist beskyldninger om, at Navalnyj blev dræbt. I hans dødsattest står, at han døde af naturlige årsager.

Volkov har direkte sagt, at Ruslands præsident, Vladimir Putin, er ansvarlig for Navalnyjs død, skriver Reuters.

Litauens forsvarsminister, Gabrielius Landsbergis, har fordømt angrebet på det sociale medie X.

- Nyheden om angrebet på Leonid er chokerende. Relevante myndigheder er på sagen. Gerningsmændene kommer til at stå til ansvar for deres forbrydelse, lyder det.

En stor del af de ansatte i Navalnyjs antikorruptionsbevægelse, FBK, bor i Litauen, der både er medlem af EU og Nato, efter at de er flygtet fra Rusland.

/ritzau/

  • Deutsche Welle Global Media Forum.
    Leonid Volkov, der var stabschef for den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnyj, er ifølge andre personer fra Navalnyjs stab blevet angrebet. (Arkivfoto). Foto: Malte Ossowski/Sven Simon/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission