Der er økonomisk vækst i USA, men i sommermånederne er tempoet i væksten taget af.
Verdens største økonomi, USA, vokser stadig.
Men i de senede par måneder er væksten gået langsommere, siger den amerikanske forbundsbank i en rapport, der offentliggøres onsdag.
Banken opsummerer den økonomiske situation i landet og siger i rapporten, at i otte af de 12 distrikter, banken har opdelt USA i, var væksten i juni og begyndelsen af juli moderat.
- Den økonomiske aktivitet fortsætter med at vokse. Imidlertid er tempoet i mange distrikter moderat, hedder det i rapporten, som ifølge Reuters skaber tvivl om, hvorvidt den økonomiske aktivitet kan lette i årets andet halvår.
Rapporten viser, at erhvervslivets investeringsplaner i juni ikke tyder på, at der er ved at komme det drev i væksten, som økonomer har håbet på.
/ritzau/Reuters