Annonce
Udland

Tesfaye: Danmark klar med mere mandskab til Grækenlands grænse

Den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, er onsdag i Bruxelles for at finde frem til, hvordan Danmark og de andre EU-lande kan hjælpe Grækenland med at styrke de ydre grænser. (Arkvifoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Fly bliver det foreløbige danske bidrag til Grækenland. Mere mandskab kan sendes afsted, siger minister.

Der er fuld opbakning fra EU-landene til at hjælpe den græske regering med at håndtere de mange flygtninge, der kommer til den græsk-tyrkiske grænse, efter at Tyrkiet lørdag åbnede landets grænser mod EU.

Det siger udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) efter ekstraordinært møde i Bruxelles onsdag.

Det kræver blot en konkret ønskeseddel fra den græske regering, som medlemslandene kan forsøge at efterkomme, understreger Tesfaye.

- Alle EU-lande er enige om, at vi bakker den græske regering op og vil hjælpe dem med at håndtere situationen.

- Jeg kunne tydeligt fornemme på de andre lande, at de også er klar til at stille med den hjælp, grækerne beder om, siger han.

Den danske regering kan være leveringsdygtig med ekstra mandskab og teknisk udstyr, siger Tesfaye.

- Vi har nogle eksperter, der kan støtte det græske asylsystem, og vi kan også hjælpe med udsendelsesarbejdet eller helt lavpraktisk med flere folk til at tage fingeraftryk.

- Men Danmark er klar til at stille med den hjælp, grækerne har brug for, og som vi kan levere, siger han.

Den danske regering har onsdag tilbudt EU's agentur for grænse- og kystbevogtning, Frontex, at sende et Challenger-overvågningsfly.

Ifølge Tesfaye er det foreløbigt det eneste, Danmark kommer til at levere.

- Den græske regering har forsøgt at konkretisere, hvad det er for en hjælp, de har brug for. Det er blandt andet et fly - og det er det, vi imødekommer fra dansk side.

- Der er ikke truffet nogen endelig beslutning ud over flyet. Men vi indleder nu nogle undersøgelser af, hvordan Danmark kan støtte yderligere, siger han.

De danske myndigheder har siden sommeren 2019 været til stede ved de græske øer efter anmodning fra Frontex.

Frontex har en hurtig indsatspulje - "rapid reaction pool" - der består af op mod 1500 grænsevagter og teknisk udstyr fra EU's medlemslande.

Danmark er forpligtet til at sende 29 ekstra ud af de 1500 folk.

Den hurtige indsatspulje kan aktiveres, hvis et medlemsland er under hastende og exceptionelt pres ved de ydre grænser.

Det har Grækenland været i flere dage. Og landet har derfor anmodet om at få aktiveret Frontex' hurtige grænseindsats. Det blev godkendt tirsdag.

Inden fredag skal Frontex og Grækenland have en plan for, hvad den konkrete hjælp skal bestå i.

Frontex er i gang med at forberede en indsats, der blandt andet indebærer 100 ekstra grænsevagter, syv skibe, to helikoptere og en flyvemaskine, som EU-landene skal bidrage til.

  • Regeringsudspil med stramninger for fremmedkrigere
    Den danske udlændinge- og integrationsminister, Mattias Tesfaye, er onsdag i Bruxelles for at finde frem til, hvordan Danmark og de andre EU-lande kan hjælpe Grækenland med at styrke de ydre grænser. (Arkvifoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år