Annonce
Udland

Teslas stifter sagsøgt efter pædofilianklage mod dykker

Teslas grundlægger Elon Musk bliver sagsøgt af en dykker, som han gentagne gange har beskyldt for at være pædofil. Foto: Joe Skipper (arkiv)/Reuters

Elon Musk, milliardæren bag Tesla, bliver sagsøgt af en dykker, han har anklaget for at være pædofil.

Teslas grundlægger, Elon Musk, er blevet sagsøgt af en af de britiske dykkere, som var med til at redde en gruppe drenge, der tidligere i år var fanget i en grotte i Thailand. Det skriver Reuters.

Elon Musk har gentagne gange på det sociale medie Twitter beskyldt dykkeren, der hedder Vernon Unsworth, for at være pædofil.

Anklagerne kom efter, at Vernon Unsworth havde kritiseret Elon Musk for at insistere på at bidrage til redningsarbejdet i det ufremkommelige grottesystem med en specialbygget miniubåd.

Elon Musk fløj til Thailand, hvor han dog hurtigt blev sendt væk fra redningsarbejdet.

Vernon Unsworth kaldte Elon Musks engagement i sagen for et pr-stunt og sagde, at ubåden aldrig ville have kunnet løse opgaven i grotterne. I et interview med CNN sagde han derudover, at Elon Musk kunne "stikke ubåden op, hvor det gør ondt".

- Vi vil få en miniubåd hele vejen til hule 5 uden problemer. Undskyld, pædo-fyr, du bad om det, skrev Elon Musk på Twitter som svar på udtalelserne.

Elon Musk undskyldte efterfølgende for anklagerne, men amerikaneren har igen offentligt undret sig over, at Vernon Unsworth ikke har sagsøgt ham for udtalelserne og indikeret, at det må betyde, at de er sande.

Det har Vernon Unsworth efterfølgende så gjort ved en domstol i Los Angeles, hvor han ifølge nyhedsbureauet AP kræver 75.000 dollar - omkring 480.000 kroner - i erstatning for bagvaskelse.

- Elon Musk har usandt beskyldt Vernon Unsworth for at være skyldig i afskyeligt forbrydelser. Musks indflydelse og rigdom kan ikke gøre hans løgne til sandhed eller skærme ham fra hans ansvar ved en domstol, siger Unsworths advokat, Lin Wood, ifølge CNN.

Elon Musk har flere gange i år vagt opsigt med sin opførsel. Først skældte han ud på finansanalytikere på en telekonference i forbindelse med et regnskab fra elbilproducenten Tesla.

Efterfølgende har han fortalt New York Times, at han til tider er tæt på et sammenbrud, og senest valgte han at ryge en joint og drikke whisky under de filmede optagelser af en podcast.

Tesla - og Elon Musk - er under et hårdt pres for at få gang i masseproduktion af Model 3, der er afgørende for, at det stærkt tabsgivende selskab kan begynde at give overskud.

  • FILE PHOTO: SpaceX founder Musk at a press conference following the first launch of a SpaceX Falcon Heavy rocket in Cape Canaveral
    Teslas grundlægger Elon Musk bliver sagsøgt af en dykker, som han gentagne gange har beskyldt for at være pædofil. Foto: Joe Skipper (arkiv)/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem