Annonce
Udland

Theresa Mays føring over Labour skrumper kraftigt i ny måling

Theresa May annoncerede overraskende 11. april, at hun vil holde valg i Storbritannien 8. juni. Foto: /ritzau/AP/Jane Barlow

På en uge er vælgeropbakningen til Mays konservative parti faldet ti procentpoint, viser ny YouGov-måling.

På en uge er opbakningen til Storbritanniens konservative parti med premierminister Theresa May i spidsen faldet kraftigt.

Det viser en ny meningsmåling fra YouGov offentliggjort af The Sunday Times.

Målingen viser en vælgeropbakning til Det Konservative Parti på 44 procent mod 31 procent til det største oppositionsparti, Labour, og dets leder, Jeremy Corbyn.

I samme måling får Liberaldemokraterne 11 procents opbakning, mens det indvandringskritiske Ukip står til syv procent.

May har fortsat et forspring på 13 procentpoint, men i sidste weekend var afstanden mellem de to partier på hele 23 procentpoint ifølge en anden YouGov-måling.

Målingen for en uge siden viste således en opbakning til de konservative på 48 procent og en opbakning til Labour på 25 procent.

Theresa May annoncerede overraskende i midten af april, at hun vil holde valg i Storbritannien 8. juni.

Hun begrunder det med, at hun vil have et klart mandat fra den britiske befolkning til de kommende forhandlinger om at forlade EU.

Theresa May overtog posten som britisk premierminister efter David Cameron sidste sommer. Cameron trådte tilbage, efter de britiske vælgere havde stemt for at forlade unionen.

May har forsøgt at skildre Det Konservative Parti som den stabile løsning, idet Storbritannien forbereder sig på at indlede forhandlingerne med EU om betingelserne for dets exit.

På et topmøde i Bruxelles lørdag vedtog de 27 andre EU-lande en fælles strategi for de kommende forhandlinger.

De 27 stats- og regeringschefer blev blandt andet enige om, at der først skal styr på fortiden, før der kan tales om fremtiden.

Det betyder, at regningen skal gøres op for de økonomiske forpligtelser, som Storbritannien har påtaget sig som EU-medlem.

De egentlige brexit-forhandlinger ventes at gå i gang efter valget i Storbritannien 8. juni.

  • Britain Election
    Theresa May annoncerede overraskende 11. april, at hun vil holde valg i Storbritannien 8. juni. Foto: /ritzau/AP/Jane Barlow
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele