Annonce
Udland

Thunberg om klimatopmøde: Medfører ikke store forandringer

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg siger til AFP, at det kommende internationale klimatopmøde COP26 ikke vil medføre "store forandringer". (Arkivfoto). Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix

Berømt klimaaktivist håber, at verden vil indse den eksistentielle krise og handle derefter på COP26.

Det er usandsynligt, at det kommende internationale klimatopmøde COP26 vil føre til "store forandringer". Det mener den berømte svenske klimaaktivist Greta Thunberg.

- Som det er nu, vil dette COP ikke føre til til nogen store forandringer. Vi bliver nødt til fortsat at presse på, siger hun til nyhedsbureauet AFP ved en klimakoncert i Stockholm lørdag.

- Mit håb er selvfølgelig, at vi pludselig indser, at vi står over for en eksistentiel krise og handler derefter.

COP26 afholdes fra 31. oktober til 12. november og vil foregå i Glasgow i Skotland.

Coronapandemien medførte, at topmødet blev udsat et år, og det er nu, at der skal gøres status efter Parisaftalen fra 2015. Der er udbredte forventninger om, at verdens lande vil øge klimaindsatsen.

Thunberg siger samtidig til AFP, at internationale topmøder som COP26 "har et potentiale til at ændre tingene, fordi de samler så mange mennesker".

Til lørdagens koncert gik Thunberg på scenen og sang og dansede til hittet "Never Gonna Give You Up" af den britiske sanger Rick Astley.

Til AFP understreger hun samtidig behovet for at "skifte fokus fra at forsøge at skabe smuthuller" til "faktisk at redde planeten".

Klimatopmødet i Glasgow er den 26. i rækken af årlige FN-klimakonferencer.

Her ventes ledere fra det meste af verden at deltage for at blive enige om at skærpe indsatsen mod udslip af CO2. Blandt dem er statsminister Mette Frederiksen (S).

Storbritannien er vært, og forud for topmødet har prins William rettet kritik i et interview med BBC.

Her har han blandt andet advaret verdensledere på COP26 mod "smart tale, smarte ord, men for lidt handling".

Prinsens farmor, dronning Elizabeth, har også rettet kritik. Det skete, da hun torsdag var i Cardiff i Wales for at åbne det lokale parlament.

Her blev en samtale mellem dronningen, prins Charles' hustru, Camilla, og Elin Jones, formand for parlamentet i Cardiff, fanget af en mikrofon ifølge avisen The Times.

- Det er dog usædvanligt, er det ikke? Jeg har hørt alt om COP26. Men jeg ved stadig ikke, hvem der kommer, sagde dronningen.

- Vi ved kun, hvem der ikke kommer. Det er meget irriterende, når de taler, men ikke gør noget.

The Times skrev fredag, at den britiske premierminister, Boris Johnson, har fået besked om, at Kinas præsident, Xi Jinping, ikke kommer til klimatopmødet. Kina er blandt verdens store CO2-syndere.

  • ITALY-ENVIRONMENT-CLIMATE-YOUTH4CLIMATE
    Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg siger til AFP, at det kommende internationale klimatopmøde COP26 ikke vil medføre "store forandringer". (Arkivfoto). Foto: Miguel Medina/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen