Kofi Annan var en populær generalsekretær og modtog sammen med FN Nobels fredspris. Han er død, 80 år gammel.
Tidligere generalsekretær for FN Kofi Annan er død, 80 år gammel.
Det bekræfter Kofi Annan Foundation lørdag ifølge nyhedsbureauet AP.
Han døde tidligt lørdag på et hospital i den schweiziske by Bern efter kortere tids sygdom omgivet af sin anden kone, Nane, og sine børn Ama, Kojo og Nina.
Ghaneseren arbejdede næsten hele sit voksenliv i FN-systemet og blev den første sorte afrikanske leder for organisationen.
Han var generalsekretær fra 1997 til 2006 og efterfulgte egypteren Boutros Boutros-Ghali.
Kofi Annan blev i 2001 genvalgt til en ny femårsperiode i spidsen for FN, hvilket antydede omfanget af hans popularitet.
Samme år modtog FN og Annan Nobels fredspris for "deres indsats for en bedre organiseret og fredeligere verden".
Nuværende FN-generalsekretær António Guterres kalder i en udtalelse efter Annans død Annan for "en forkæmper for det gode".
- Det var med dyb sorg, at jeg hørte om hans død. På mange måder var Kofi Annan FN. Han steg i graderne for at lede organisationen ind i et nyt årtusind med stor værdighed og beslutsomhed, siger han.
Allerede kort efter middag lørdag har en række statsoverhoveder og internationale personligheder udtrykt deres sorg over nyheden - blandt andre Nato-chef Jens Stoltenberg og den britiske premierminister, Theresa May.
- Man bør ikke tage Annans varme som et tegn på svaghed. Annan viste, at man kan være en stor filantrop og en stærk leder på samme tid, skriver Jens Stoltenberg på Twitter.
Den tidligere generalsekretær opnåede i sin tid som leder af FN blandt andet at sætte fokus på menneskerettigheder, opstille de såkaldte millennium-mål for udvikling og at gøre fremskridt i kampen mod sygdomme som aids og malaria.
Derudover stod han som generalsekretær også i spidsen for vellykkede interventioner i flere konflikter.
Selv om Annan var en meget populær leder for verdensorganisationen, er det efterfølgende blevet diskuteret, om han indfriede forventningerne.
Da Annan tiltrådte positionen som generalsekretær, var det med håb om reformer af et FN, som blev kritiseret for at være tungt, ineffektivt og handlingslammet.
Det lykkedes Annan at få trimmet det overvægtige FN og nedlægge 1000 stillinger. Desuden begyndte USA - FN's største donor - at betale sine indefrosne bidrag. Alligevel har kritikken aldrig helt sluppet FN.
Særligt Annans tid som vicegeneralsekretær fra 1993 til 1996 med ansvar for FN's fredsbevarende operationer kom til at koste ham dyrt i anseelse.
Således blev han i senere rapporter kritiseret for passivitet under folkemordet i Rwanda i 1994 med 800.000 dræbte og massakren i Srebrenica året efter, mens han var koordinator.
Han fik også kritik for svigt i tilsynet med det skandalefyldte mad-for-olieprogram i Irak.
Annan var dog efterfølgende ikke bleg for at erkende fejl og udtrykke sin anger.
Den tidligere FN-chef blev født i det britiskstyrede Ghana i Vestafrika som søn af guvernøren i Ashanti-provinsen.
Annan var særdeles veluddannet med akademiske grader fra prestigefyldte universiteter i Ghana, Schweiz og USA.
I 1962 blev han ansat i Verdenssundhedsorganisationen WHO og steg herfra hastigt i graderne.
Ghaneseren har besøgt Danmark flere gange. Sidste gang var i juni 2018, hvor han var medvært for en konference i København om fred og forsoning i det vestlige Myanmar.
-
Annan opnåede stor popularitet i løbet af sin tid som FN-chef, men kritiske røster har efterfølgende sat spørgsmålstegn ved visse af hans bedrifter. Foto: Michael Dalder/arkiv/Reuters
