Annonce
Udland

Tidligere politibetjent kan blive New Yorks næste borgmester

Den tidligere politibetjent Eric Adams kan blive New York Citys næste borgmester. (Arkivfoto) Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix

Som Demokraternes borgmesterkandidat har Eric Adams en god chance for at slå sin republikanske modstander.

Præsident for lokalregeringen i New York-bydelen Brooklyn Eric Adams ser ud til at have vundet primærvalget om at blive Demokraternes borgmesterkandidat i New York City.

Det viser det foreløbige resultat, der er offentliggjort tirsdag - to uger efter valget.

Resultatet giver Adams en marginal sejr over sin nærmeste rival.

Eric Adams, der er tidligere politibetjent, vinder støtte fra 50,5 procent af vælgerne, mens Kathryn Garcia vinder opbakning fra 49,5 procent.

Mindre end 8000 stemmer mangler at blive talt op, og Adams fører med 8426 stemmer over Garcia.

Kort tid efter at det foreløbige resultat blev offentliggjort tirsdag aften lokal tid, udpegede det amerikanske nyhedsbureau AP Eric Adams som vinderen af primærvalget.

Som demokratisk kandidat burde Adams have en god chance for at vinde over den republikanske borgmesterkandidat, Curtis Sliwa, ved valget i november.

I New York City, der er USA's største by, er der registreret flere end seks gange så mange demokratiske vælgere som republikanske.

Vinder 60-årige Eric Adams valget i november, bliver han New York Citys blot anden sorte borgmester.

Den første var den nu afdøde David Dinkins, der var demokratisk borgmester fra 1990 til 1993.

- Nu må vi fokusere på at vinde i november, så vi kan indfri vores løfter til de mennesker i denne fantastisk by, som har det svært, som er underserviceret, og som fortjener en sikker fremtid, som de har råd til, udtaler Eric Adams i en skriftlig erklæring.

Kathryn Garcia har endnu ikke kommenteret resultatet.

New York Citys næste borgmester står over for en stor genopretningsopgave i kølvandet på coronapandemien.

Samtidig står vedkommende over for flere store udfordringer såsom en stigning i antallet af skyderier, en voksende kløft mellem rig og fattig, et udfordret skolesystem og mangel på billige boliger.

  • Den tidligere politibetjent Eric Adams kan blive New York Citys næste borgmester. (Arkivfoto) Foto: Timothy A. Clary/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission