Annonce
Udland

Tilbageholdt dansk miljøaktivist får hjælp fra ambassade

Udenrigsministeriet står parat med hjælp til den kvindelige danske Greenpeace-aktivist, der siden torsdag har været tilbageholdt af de russiske myndigheder på skibet Arctic Sunrise efter en aktion mod en russisk boreplatform i Arktis.

Skibet ventes at ankomme til den russiske havneby Murmansk tirsdag morgen, og en repræsentant fra den danske ambassade i Moskva har fået lov til at gå om bord på skibet klokken 15 lokal tid.

- Der får vi mulighed for at tale med den danske statsborger og for at undersøge, hvilken bistand hun har brug for, siger Ole Egberg Mikkelsen, chef for Borgerservice og kommunikation i Udenrigsministeriet.

- Vi ved ikke på nuværende tidspunkt om der bliver tale om sigtelse og strafforfølgelse i Rusland. Hvis det er tilfældet, så er vores råd, at man får en advokat, som kan føre sagen, siger han.

Skibet Arctic Sunrise var egentlig ventet i Murmansk allerede mandag, men dårlige vejrforhold har forsinket skibet, som nu er under russisk kontrol.

Den danske kvinde og de 29 andre tilbageholdte Greenpeace-aktivister risikerer ifølge de russiske myndigheder en alvorlig sigtelse for pirateri.

Greenpeace har rejst en hård kritik af Rusland for at have bordet aktivisternes skib i internationalt farvand et helt døgn efter en fredelig aktion mod boreplatformen.

- Først skal vi slå fast, hvad den juridiske situation er. Så kan der også være noget med vilkårene under tilbageholdelsen, som vi ikke har haft lejlighed til at tale med hende om endnu, siger Ole Egberg Mikkelsen.

Udenrigsministeriets Borgerservice er i kontakt med kvindens familie.

Greenpeace-aktivisterne bordede onsdag i sidste uge energiselskabet Gazproms olieplatform i den russiske del af Arktis for at demonstrere mod den første olieproduktion i Det Arktiske Ocean.

Russerne svarede blandt andet igen med at affyre advarselsskud og true med at skyde mod skibet, hvis ikke aktivisterne trak sig.

Torsdag bordede bevæbnede russiske specialstyrker så Greenpeace-skibet Arctic Sunrise, hvor de siden har tilbageholdt aktivisterne.

De russiske myndigheder meddelte fredag, at aktivisterne risikerer en pirateri-tiltale, der kan føre til fængselsstraf på mellem fem og 15 år.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem