Annonce
Udland

To dræbt og mange såret i flyulykke i San Francisco

To personer har mistet livet, efter at et Boeing 777 fly lørdag forulykkede under landingen i en lufthavn i San Francisco på den amerikanske vestkyst.

Brandvæsnet var hurtigt til stede på landingsbanen, hvor flyets passagerer modtog hjælp.

Mange blev såret i ulykken, men flere kunne selv gå fra flyet og over til redningspersonalet, fortæller chefen for brandvæsnet i San Francisco, Joan Hayes-White.

Hun fortæller, at omkring 130 personer blev ført til sygehuse efter ulykken, der fandt sted klokken 11.27 lokal tid.

Et hospital i byen fortæller, at det har modtaget 10 passagerer i kritisk tilstand. To af dem er børn, rapporterer CNN.

Flyet fra Asiana Airlines var lettet fra den sydkoreanske hovedstad, Seoul.

De amerikanske luftfartsmyndigheder, Federal Aviation Administration (FAA), meddelte kort efter ulykken, at efterforskere er sendt til stedet.

Alle fly ind og ud af lufthavnen blev samtidig aflyst. To landingsbaner er dog genåbnet natten til søndag dansk tid.

Et SAS-fly fra København skulle have landet i lufthavnen, men blev omdirigeret til den nærliggende lufthavn i Sacramento.

Ifølge det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, der citerer Asiana Airlines, skulle der have været 292 passagerer og 16 besætningsmedlemmer om bord på det forulykkede fly.

En passager ved navn David Eun lagde billeder op af det forulykkede fly på sin Twitter-profil. På billedet ses det, at passagererne er på vej ud af flyet, hvorfra sort røg stiger op.

- Jeg er lige nødlandet i SFO (San Francisco Internationale lufthavn, red.). Flyets hale er røget af. Men de fleste ser ud til at have det godt. Jeg er OK. Surrealistisk.

David Euns billede viser, hvordan hans medpassagerer også tager billeder af flyet, der ligger på græsset uden for selve landingsbanen.

Efterfølgende er store dele af flyets tag brændt væk og dele af flyets vinger og understel ligger spredt rundt på landingsbanen.

Et øjenvidne fortæller til tv-stationen CNN, hvordan han fra et nærliggende hotel så, at flyet fløj ned mod landingsbanen i det, der lignede en problemfri, rutinemæssig landing - men at der begyndte at stige røg op fra det, da det ramte jorden.

- Flyet begyndte at dreje rundt, og vingen brækkede af, og du kunne se, at halen straks faldt af, siger Anthony Castorani til CNN.

/ritzau/

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem