Annonce
Udland

To norske journalister blev anholdt og tilbageholdt i Qatar

To journalister fra NRK blev pågrebet i Qatar, mens de udførte deres job som journalister, bekræfter Norges udenrigsminister Anniken Huitfeldt. (Arkivfoto) Foto: Satoru Hoshi/Ritzau Scanpix

NRK-journalister på reportagetur til Qatar forud for VM blev tilbageholdt i 32 timer og frataget udstyr.

To journalister fra det norske medie NRK er blevet løsladt efter at have været tilbageholdt i Qatar.

Journalisterne Halvor Ekeland og Lokman Ghorbani blev anholdt på en arbejdsrejse i Qatar, hvor de var på reportagetur forud for næste års VM i fodbold.

- Jeg talte med dem tidligere i dag. De var præget af det, de havde været igennem, sagde NRK's generaldirektør, Thor Gjermund Eriksen, tirsdag.

- Vi har gjort alt, hvad vi kunne, for at få Ghorbani og Ekeland løsladt og bringe dem trygt tilbage til Norge.

Avisen VG skrev tidligere, at de to journalister var om bord på et fly fra Qatar Airways, der lettede fra Doha sent tirsdag aften dansk tid.

Onsdag morgen er de landet i Kastrup Lufthavn i Danmark og har udtalt sig om sagen.

- Vi er blevet afhørt, men er først og fremmest glade for at være tilbage i Europa. Vi er lidt udmattede, siger Ekeland til VG.

Ifølge journalisterne tilbragte de 32 timer i politiets varetægt og fik frataget deres kameraudstyr og andet udstyr.

De oplyser til VG, at de ikke fik noget af det med hjem.

Halvor Ekeland og Lokman Ghorbani ankom til Qatar søndag 14. november. Dagen efter havde de en aftale med regimekritikeren Abdullah Ibhais. Han blev imidlertid anholdt af politiet blot timer inden interviewaftalen, skriver VG.

Ifølge NRK opstod der bekymring for journalisterne, da de ikke som aftalt kontaktede redaktionen i Norge inden afrejse fra Qatar. Via kilder fik mediet at vide, at de var blevet anholdt.

Udenrigsminister Anniken Huitfeldt oplyser, at hun har fået bekræftet, at de to er blevet løsladt.

- Så vidt vi forstår, er der ikke rejst tiltale. Vi kan bekræfte, at de to statsborgere arbejder for NRK, og at de blev pågrebet, mens de udførte deres job som journalister, skriver Huitfeldt i en udtalelse til NRK.

- Det er vigtigt, at journalister får lov til at udføre deres journalistiske arbejde uden indblanding fra myndighederne - også i Qatar, siger udenrigsministeren til VG.

Præsidenten for Det Norske Fodboldforbund (NFF), Terje Svendsen, kalder det "fuldstændigt uacceptabelt, at de qatarske myndigheder anholder journalister, der udfører saglig, kritisk journalistik".

- Det reagerer vi meget kraftigt på. Vi er dybt bekymrede for journalisters vilkår i Qatar, siger han til VG.

  • To journalister fra NRK blev pågrebet i Qatar, mens de udførte deres job som journalister, bekræfter Norges udenrigsminister Anniken Huitfeldt. (Arkivfoto) Foto: Satoru Hoshi/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde