Annonce
Udland

Topfolk i EU i vildt opgør om omfordeling af flygtninge

EU-præsident Donald Tusk mener, at forslag om at fordele flygtninge på tvungne kvoter blokerer for en reform af EU's asylsystem. Det falder ikke i god jord hos EU-Kommissionen. Foto: /ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert/arkiv

Tvungen omfordeling af flygtninge på kvoter splitter EU og er desuden ineffektivt, skriver Donald Tusk i brev.

EU-præsident Donald Tusk optræder "uacceptabelt" og "antieuropæisk", når han vil skrotte den tvungne omfordeling af flygtninge i EU's nye asylsystem.

Sådan siger EU's migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, tirsdag i et frontalangreb på EU-præsidenten.

- Det er antieuropæisk, siger Avramopoulos på en pressekonference i Europa-Parlamentet i Strasbourg.

- Og det benægter og ignorerer det arbejde, vi har gjort i de seneste tre år, siger han.

Striden handler om et af de papirer, der ledsager Donald Tusks invitation til topmøde i Bruxelles torsdag og fredag.

Her peger EU-præsidenten på, hvorfor en reform af EU's asylsamarbejde ikke kommer nogen vegne.

EU-landene skal efter planen blive enige om en reform til juni næste år.

Men planerne om at køre videre med en omstridt omfordeling af flygtninge via tvungne kvoter splitter EU. Og det blokerer for enighed om en reform.

- Sagen om de tvungne kvoter har vist sig at være særdeles splittende, og tilgangen har vist sig at være ineffektiv, skriver Tusk til EU-toppen.

En kilde i EU's ministerråd siger, at en tvungen midlertidig ordning, der blev vedtaget i 2015, kun har omfordelt 32.000 flygtninge.

I samme periode har der været over 1,5 millioner asylansøgninger.

- Så det er en dråbe i havet. Det er ikke vigtigt i forhold til at løse krisen. Og det splitter helt vildt, siger EU-kilden.

- Hele diskussionen om omfordeling har antaget proportioner, der er fuldstændig vilde i forhold til, hvad redskabet er værd, siger kilden.

Derfor vil Tusk droppe kvoterne. I stedet vil han bruge alle kræfter på at sikre de ydre grænser, forebygge masseankomster og at få gang i flere hjemsendelser af ulovlige migranter.

Men Avramopoulos er uenig.

- Papiret forberedt af præsident Tusk er uacceptabelt, siger EU-kommissæren.

Han belærer samtidig Donald Tusk om hans rolle som EU-præsident: den er at forsvare sammenhold og principper i samarbejdet.

- Det papir underminerer en af de vigtigste søjler i det europæiske projekt. Princippet om solidaritet, siger Avramopoulos.

- Solidaritet handler ikke bare om at tage alle godbidderne. Europa kan ikke overleve uden solidaritet, siger han.

Udspillet fra Tusk optog også et møde mandag, hvor EU-ledernes rådgivere skulle forberede denne uges topmøde.

Her brugte de over halvdelen af tiden på at diskutere striden om omfordeling af flygtninge, vurderer en højtstående EU-embedsmand.

  • Belgium Europe Brexit
    EU-præsident Donald Tusk mener, at forslag om at fordele flygtninge på tvungne kvoter blokerer for en reform af EU's asylsystem. Det falder ikke i god jord hos EU-Kommissionen. Foto: /ritzau/AP/Geert Vanden Wijngaert/arkiv
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar