Annonce
Udland

Tre bilbomber dræber mindst 22 i kurdisk del af Syrien

Bilbomber eksploderede nær et sundhedscenter og et grøntsagsmarked i byen Tel Tamer i Syrien.

Mindst 22 mennesker er dræbt, efter at tre lastbilbomber eksploderede i en kurdisk-kontrolleret del af Syrien. Det oplyser overvågningsgruppen Syriens Observatorium for Menneskerettigheder.

Antallet af dræbte ventes at stige, siger gruppen om bombesprængningerne, der skete i Tel Tamer sent torsdag.

En af bomberne eksploderede nær et sundhedscenter, hvor fire kvinder og en læge blev dræbt, mens en anden var placeret ved et grøntsagsmarked. Det siger lederen af Syriens Observatorium for Menneskerettigheder, Rami Abdel Rahman.

Rahman fortæller, at snesevis af mennesker blev såret ved eksplosionerne.

Der er bekræftede oplysninger om, at nogle af ofrene tilhørte kurdernes sikkerheds- og efterretningstjeneste, der er kendt som Asayish.

Byen ligger i den nordøstlige provins Hasaska, som kontrolleres af den kurdiske YPG-milits.

Tal Tamer har tidligere været udsat for angreb fra Islamisk Stat, som i februar vandt kontrol over meget af Khabur-regionen, og som bortførte mindst 220 kristne under sin offensiv. Men kurdere genvandt hurtigt kontrollen over området.

YPG har været den mest effektive allierede for den amerikanskledede alliance i Syrien.

Militsen har spillet en central rolle i kampen mod Islamisk Stat - ikke mindst i Kobani, der er landets tredjestørste kurdiske by. Den blev i oktober en del af en ny amerikansk-støttet alliance ved navn Syriens Demokratiske Styrker.

Tyrkiet og mange iagttagere siger, at YPG og partiet PYD er knyttet til Kurdistans Arbejderparti, PKK, som har ledet et væbnet separatistisk oprør i det sydøstlige Tyrkiet.

Hundredvis af mennesker er blevet dræbt i Tyrkiet, siden en våbenhvile mellem PKK og de tyrkiske sikkerhedsstyrker brød sammen i juli. Konflikten mellem PKK og de tyrkiske sikkerhedsstyrker begyndte i 1984 og har kostet over 40.000 mennesker livet.

Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem