Tre unge trampet ihjel, da der udbrød panik på et populært diskotek i Budapest.
Tre unge piger mistede livet, da der lørdag aften udbrød panik på et diskotek i Ungarns hovedstad Budapest.
Panikken opstod efter et slagsmål i diskoteket, og pigerne blev trampet ned, da hundredvis af mennesker prøvede at flygte gennem snævre korridorer.
Mange andre er blevet kvæstet, heraf flere alvorligt, oplyser politiet.
Diskoteket West-Balkan er et af de populæreste i Budapest.
/ritzau/