Annonce
Udland

Tre kristne gidsler frigivet i Haiti

Børn leger uden for det børnehjem i Haiti, hvor i alt 17 kristne missionærer og børn blev bortført af en kriminel bande for godt syv uger siden. Nu er fem af gidslerne blevet frigivet over to omgange. (Arkivfoto) Foto: Odelyn Joseph/Ritzau Scanpix

Kriminel bande, der har taget amerikanere og canadier som gidsler i Haiti, har frigivet yderligere tre.

Tre af de i alt 17 kristne missionærer og børn, som for over syv uger siden blev taget som gidsler i Haiti, er blevet frigivet.

Det oplyser organisationen Christian Aid Ministries, der har sendt dem til Haiti.

De blev frigivet søndag aften lokal tid.

- Vi takker Gud for, at tre gidsler mere blev frigivet i aftes. De, der blev frigivet, er i sikkerhed og lader til at have det godt, skriver organisationen på sin hjemmeside.

Ngo'en meddeler ikke navne på de gidsler, der nu er ude af deres fangenskab, eller omstændigheder omkring frigivelsen. Det er heller ikke oplyst, om der er betalt løsesum.

For to uger siden blev et amerikansk ægtepar frigivet af helbredsårsager. Der blev ikke betalt løsesum for dem, oplyste Christian Aid Ministries på det tidspunkt.

I alt blev 16 amerikanere og en canadier bortført den 16. oktober i Ganthier, en forstad til Haitis hovedstad, Port-au-Prince. Fem af dem er børn, heriblandt en baby på otte måneder.

12 af gidslerne er stadig tilbageholdt af en kriminel bande ved navn 400 Mawozo. Banden har forlangt én million dollar i løsepenge for hver af gidslerne.

De 17 missionærer havde været på besøg på et børnehjem, som Christian Aid Ministries driver i Haiti, da de blev taget til fange.

Banden, der står bag, er kendt for at foretage bortførelser og kræve løsepenge. Den har tidligere bortført medlemmer af religiøse organisationer.

Men de i alt 17 mennesker med tilknytning til Christian Aid Ministries er den gruppe, der har været holdt fanget længst tid.

Den hidtil længstvarende gidseltagning skete i april, hvor en katolsk gejstlig blev frigivet efter 21 dages fangenskab.

USA's viceudenrigsminister Brian Nichols har betegnet sagen som "dybt bekymrende".

Han tilføjer, at der alene i år har været 41 tilfælde, hvor amerikanske statsborgere eller personer med permanent opholdstilladelse i USA er blevet bortført i Haiti af bander, der kræver løsesum.

Læs meddelelse fra Christian Aid Ministries
  • Haiti Kidnapped Missionaries
    Børn leger uden for det børnehjem i Haiti, hvor i alt 17 kristne missionærer og børn blev bortført af en kriminel bande for godt syv uger siden. Nu er fem af gidslerne blevet frigivet over to omgange. (Arkivfoto) Foto: Odelyn Joseph/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Så er markedspladsen åben

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Dølle

Morten er betjent på Dølle: - Her er vi meget mere på

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen