Annonce
Udland

Tre partier ligger næsten lige dagen før finsk valg

Der er næsten dødt løb mellem fløjene op til det finske parlamentsvalg søndag. De tre partiledere, som dominerer finsk politik, er fra venstre Riikka Purra fra De Sande Finner, Petteri Orpo fra Samlingspartiet og statsminister Sanna Marin fra Socialdemokratiet. Foto: Antti Aimo-Koivisto/Ritzau Scanpix
Der er spænding op til søndagens valg, hvor statsminister, Sanna Marin, er udfordret på flere fronter.

Der er spænding op til Finlands parlamentsvalg søndag, hvor den finske statsminister, socialdemokraten Sanna Marin, står over for en tæt kamp med navnlig de konservative i Samlingspartiet.

- Vi fører i meningsmålingerne, og vi har ført en flot valgkamp, lyder det optimistisk fra Petteri Orpo, der er Samlingspartiets leder.

De tre største partier ligger næsten side om side. Det er som regel det parti, der får de fleste stemmer, som får regeringsmagten, hvis det kan samle et flertal bag sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I henhold til den seneste meningsmåling fra tv-stationen Yle har Samlingspartiet en opbakning fra vælgerne på 19,8 procent, mens det EU-skeptiske nationalistiske parti De Sande Finner ligger på 19,5 procent.

De Sande Finner ledes af Riika Purra.

Statsminister Sanna Marin og Socialdemokratiet (SDP) ligger på en tredjeplads i målingen med en opbakning på 18,7 procent.

Det dominerende tema i valgkampen har været krav om besparelser fra landets finansministerium.

Orpo har lovet milliardbesparelser og vil samtidig sænke skatterne. Hans konservative parti anklager den siddende regering for at have sløset penge væk og øget Finlands budgetunderskud.

- Jeg vil rette op på økonomien. Jeg vil styrke den økonomiske vækst, siger Orpo, som under valgkampen har anklaget Marin for at tage alt for let på den økonomiske udvikling og gælden.

Finlands gæld sammenholdt med BNP er steget til 73 procent fra 64 procent i 2019.

Valget afholdes lige efter Finland har sikret sig optagelse i Nato.

- I 20 år var Samlingspartiet det første og det eneste parti i Finland, som støttede en Nato-optagelse, fremhæver Orpo.

Det er tradition i Finland, at regeringer dannes fra brede flertal fra både højre og venstre, men dette valg kan blive begyndelsen på en ny æra med blokpolitik.

Orpo har større muligheder end Marin for at danne regering, da han både kan indgå i en alliance med SDP og med De Sande Finner. Marin har udelukket et samarbejde med De Sande Finner.

I øjeblikket er der 10 partier i parlamentet.

/ritzau/AFP

  • FINLAND-POLITICS-ELECTIONS-VOTE-PARTIES
    Der er næsten dødt løb mellem fløjene op til det finske parlamentsvalg søndag. De tre partiledere, som dominerer finsk politik, er fra venstre Riikka Purra fra De Sande Finner, Petteri Orpo fra Samlingspartiet og statsminister Sanna Marin fra Socialdemokratiet. Foto: Antti Aimo-Koivisto/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år