Det såkaldte ayapaneco sprog har ikke ret gode udsigter for at overleve. Det tales nemlig kun flydende af to personer. Og de nægter at snakke sammen.
Manuel Segovia på 75 år og 69-årige Isidro Velazquez bor 500 meter fra hinanden i den lille by Ayapa i den sydlige delstat Tabasco i Mexico.
Det er uklart, om der ligger en konflikt bag den gensidige afvisning. Men folk, der kender dem begge, fortæller, at de aldrig rigtig har brudt sig om hinandens selskab.
- De har ikke særlig meget tilfælles, siger Daniel Suslak, der er en antropolog fra Indiana University, til avisen The Guardian.
Han er i Mexico for at lave en ayapaneco-ordbog. Han beskriver Segovia som "lidt stikkende", mens Velazquez er "mere stoisk" og sjældent forlader sit hjem.
Ordbogen er en del af kampen for at puste nyt liv i sproget, før det bliver for sent.
- Da jeg var en lille dreng, talte alle det, fortæller Manuel Segovia.
- Men det er forsvundet lidt efter lidt, og nu formoder jeg, at det dør sammen med mig.
Den aldrende herre snakker stadig ayapaneco til sin søn og kone. De forstår ham, men de kan kun sige enkelte ord på det uddøende sprog selv.
Sproget blev for alvor truet, da der blev indført spanskundervisning i skolerne i midten af det 20. århundrede - og samtidig blev der udsendt forbud mod, at børnene snakkede nogle af de mange oprindelige sprog.
- Det er en rigtig sørgelig historie. Men man kan ikke være andet end imponeret over, hvor lang tid sproget har overlevet, siger Suslak.
Der er 68 forskellige oprindelige sprog i Mexico, men flere af dem er i fare for at uddø. Værst står det dog til for ayaoaneco.
Tidligere har Instituttet for Oprindelige Sprog afholdt kurser, hvor de to aldrende mexicanere underviste yngre landsmænd i de uddøende sprog.
- Klasserne startede med at være helt fyldte, men så sprang folk efterhånden fra, forklarer Segovia.
/ritzau/