Annonce
Udland

Trump får livline efter millionstraf for svindel

Trump har flere gange sagt, at han ikke gjorde noget galt i sag om oppustede værdier. Foto: Mary Altaffer/Reuters
Efter at Trump blev dømt for at have oppustet værdier, har han kæmpet med at skaffe penge. Nu får han hjælp.

Den tidligere amerikanske præsident Donald Trump har fået udskudt håndhævelsen af en straf på 454 millioner dollar i en svindelsag og skal nu stille en kaution på 175 millioner dollar i løbet af ti dage.

Det fastslår en appeldomstol mandag i New York ifølge CNN.

Beløbet svarer til omkring 1,2 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mandagens kendelse giver Trump mere tid til at finde de nødvendige penge og sænker det beløb, han skal stille med i den nære fremtid, markant.

Netop mandag var den deadline, som New Yorks justitsminister, Letitia James, havde sat, før hun ville begynde at opkræve de over 450 millioner dollar, som Trump blev dømt til at betale.

Det skulle Trump, efter at han i februar i en civil sag blev dømt for at have oppustet værdien af sin familievirksomhed, Trump Organization.

Ifølge dommen gjorde han det for at få bedre lånevilkår.

Link til CNN-artikel

Trump - den formodede republikanske præsidentkandidat til november - har adskillige gange protesteret over dommen og størrelsen på straffen.

Ekspræsidenten havde store problemer med at skaffe de over 450 millioner dollar, og han risikerede at få værdier beslaglagt, hvis ikke han stillede med pengene.

Der har blandt andet været tale om, at højhuse eller andre ejendomme ville blive beslaglagt.

Trump siger på sit eget sociale medie, Truth Social, at han nu vil rette sig efter mandagens beslutning fra appeldomstolen.

Han siger, at han vil stille det noget mindre beløb som kaution, værdipapirer eller kontanter.

- Jeg gjorde ikke noget galt, erklærer ekspræsidenten med versaler i et opslag på Truth Social.

Selv om mandagens udvikling anses for at være en sejr for Trump, risikerer han stadig at skulle stille med hele beløbet senere, hvis han taber ankesagen.

Link til Trump-opslag

Trump står over for i alt fire straffesager.

En sag om bogføring af betaling af såkaldte tys-tys-penge til en pornoskuespiller er sat til at starte 15. april. Det har en domstol i New York afgjort mandag.

/ritzau/

  • Former U.S. President Donald Trump criminal case, on charges stemming from hush money paid to a porn star, in New York City
    Trump har flere gange sagt, at han ikke gjorde noget galt i sag om oppustede værdier. Foto: Mary Altaffer/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission