Annonce
Udland

Trump kommer til Davos - Iran aflyser

Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, har rigeligt at se til på hjemmefronten og melder afbud til det årlige møde i Davos. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix

USA's præsident og klimaaktivisten Greta Thunberg er blandt hovednavnene ved det årlige møde i Davos.

Iran har meldt afbud til næste uges World Economic Forum i Davos i Schweiz.

Den iranske udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, skulle have deltaget, men kommer ikke alligevel, meddeler arrangørerne på en pressekonference tirsdag.

- Vi må forstå aflysningen fra Irans udenrigsminister Zarif på baggrund af usikkerheden i regionen og begivenheder i Iran, siger præsidenten for World Economic Forum, den tidligere norske udenrigsminister Børge Brende.

USA dræbte Irans mest magtfulde militærleder, general Qassem Soleimani, i et droneangreb i Irak tidligere i denne måned.

Situationen i Mellemøsten er et af de spørgsmål, der står højt på dagsordenen ved årets møde for verdens politiske ledere og fremtrædende erhvervsfolk.

Andre nøglepersoner fra Mellemøsten er dog med ved det årlige møde. Blandt dem er Iraks præsident, Barham Saleh, og præsidenten for det kurdiske selvstyre i Irak, Nechirvan Barzani.

USA's præsident, Donald Trump, er blandt hovednavnene i Davos. Trump deltog i 2018, men var ikke med ved sidste års møde.

I år deltager præsidenten, samtidig med at Kongressen i Washington tager hul på en rigsretssag imod ham.

I alt vil knap 3000 mennesker, blandt dem omkring 53 stats- og regeringschefer, finde vej til det schweiziske skiområde. Blandt dem er også den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

Derudover deltager rundt regnet 35 finansministre og 30 handelsministre, meddeler World Economic Forum.

En række aktivister og repræsentanter for ngo'er kommer også til Davos.

Blandt dem er det 17-årige svenske klimaikon Greta Thunberg. Klima er et af hovedtemaerne på årets møde. Thunberg skal deltage i en session med titlen "At undgå klima-dommedag".

- Verden er i undtagelsestilstand, og mulighederne for at gøre noget lukker hurtigt, siger Klaus Schwab, der er stifter af World Economic Forum.

- At lytte til de unge og forskellige stemmer er i dag vigtigere end nogensinde.

Han tilføjer, at et nyt initiativ, der går ud på at plante en billion - tusind milliarder - træer i løbet af dette årti, vil blive præsenteret på mødet i den schweiziske bjergby.

  • PLUS Verden venter på fuld forklaring fra Iran
    Irans udenrigsminister, Mohammad Javad Zarif, har rigeligt at se til på hjemmefronten og melder afbud til det årlige møde i Davos. Foto: Fabrice Coffrini/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker i morgen

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Guldborgsund

Chok, chok, chok fra Vestlolland

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Maribo

Var selv med til at lukke dem: Nu var han med til åbningen af en ny

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Guldborgsund

En kongelig propel er landet på Dølle

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er markedspladsen åben

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lokal nyt

Meget har ændret sig: Dette er nyt på Dølle

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen