Annonce
Udland

Trump skal på første rejse besøge Saudi-Arabien og Israel

Præsident Donald Trump kritiserede for nylig Saudi-Arabien for ikke at påskønne USA's hjælp til landet, Nu kommer han på besøg. Foto: /ritzau/AP/Evan Vucci

Den amerikanske præsident føjer et par stop i Mellemøsten til sin allerede planlagte Europa-rejse sidst i maj.

Præsident Donald Trump tager på sin første udlandsrejse senere i maj. Den går først til Saudi-Arabien og derefter til Israel og Vatikanet, inden han fortsætter til et par allerede planlagte stop i Europa.

- Min første udlandsrejse som USA's præsident vil gå til Saudi-Arabien, derefter Israel og derefter til et sted, som mine kardinaler elsker meget, Rom, siger Trump ifølge nyhedsbureauet AFP.

Besøgene kommer, samtidig med at Trump har lovet at være med til at skabe fred i Mellemøsten. Han siger også, at han har planer om at samle ledere fra den muslimske verden i Saudi-Arabien.

- Der vil vi begynde at opbygge et nyt fundament for samarbejde og støtte med vores muslimske allierede for at bekæmpe ekstremisme, terrorisme og vold og for at omfavne en mere retfærdig og håbefuld fremtid for unge muslimer, siger han.

Onsdag var Trump vært for den palæstinensiske leder, Mahmoud Abbas, i Det Hvide Hus. Her lovede han at bidrage til at afslutte årtiers konflikt mellem israelere og palæstinensere.

- Det er noget, som jeg helt ærligt tror, måske ikke er så svært, som folk har troet over årene, sagde han.

Det er allerede planlagt, at Trump skal deltage i et Nato-topmøde i Bruxelles 25. maj og i et G7-møde på Sicilien 26. maj.

Foreløbig er der kun sat dato på besøget i Vatikanet. Her skal Trump møde pave Frans 24. maj.

Senere på sommeren, i starten af juli, deltager han i et G20-topmøde i den tyske by Hamburg.

At rejsen går til Israel og Saudi-Arabien understreger forskellen mellem Trump og hans forgænger, Barack Obama.

Obama havde i næsten alle sine otte år i Det Hvide Hus et meget anstrengt forhold til Israels leder, Benjamin Netanyahu, og holdt en armslængde i forhold til Saudi-Arabien.

Trump har gjort fred i Mellemøsten og nedkæmpning af Islamisk Stat til en af sine prioriteter i udenrigspolitikken.

Men i et interview med Reuters i sidste uge beklagede han sig over, at Saudi-Arabien ikke påskønner USA's hjælp.

Han mente, at USA taber mange penge på at forsvare det saudiske kongedømme.

  • Trump Congress Health Overhaul
    Præsident Donald Trump kritiserede for nylig Saudi-Arabien for ikke at påskønne USA's hjælp til landet, Nu kommer han på besøg. Foto: /ritzau/AP/Evan Vucci
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land