Annonce
Udland

Trump vil have Sydkorea til at betale for missilsystem

Under protester fra lokale beboere begyndte amerikanske soldater tidligere på ugen at installere missilforsvarssystemet Thaad i Seongju i den sydøstlige del af Sydkorea. Foto: /ritzau/AP/Shon Hyung-joo

Sydkorea skal betale for et forsvarssystem, som USA opstiller i landet som værn mod Nordkorea, mener Trump.

Sydkorea skal betale for udgifterne til det amerikanske missilforsvarssystem Terminal High Altitude Area Defense (Thaad), der er ved at blive installeret i landet som et værn mod Nordkorea.

Det mener USA's præsident, Donald Trump, der anslår udgifterne til omkring en milliard dollar.

I et interview med nyhedsbureauet Reuters fortæller præsidenten, at en større konflikt med Nordkorea er en mulighed, men at han foretrækker at gå diplomatiets vej.

- Der er en mulighed for, at vi kan ende i en enorm konflikt med Nordkorea. Helt bestemt, siger Trump forud for sin 100. dag i præsidentembedet lørdag.

- Vi vil meget gerne løse tingene diplomatisk, men det er svært, tilføjer han.

Donald Trump betegner Nordkorea som sin største globale udfordring. Samtidig roser Trump den kinesiske præsident, Xi Jinping, for Kinas indsats for at tøjle Nordkorea.

- Jeg tror, han (Xi Jinping) prøver hårdt. Han ønsker bestemt ikke at se uro og død. Han er en god mand, og jeg lærte ham rigtig godt at kende, siger Trump om Xi Jinping med henvisning til, da de to ledere mødtes i Florida tidligere i april.

- Med det sagt så ved jeg, at han elsker Kina og det kinesiske folk. Jeg ved, at han gerne vil gøre noget, men måske er det ikke muligt for ham.

Under protester fra hundredvis af lokale beboere begyndte amerikanske soldater tidligere på ugen at installere missilforsvarssystemet Thaad i Seongju i den sydøstlige del af Sydkorea. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Thaad er et avanceret raketværnssystem udstyret med radar, der kan ramme og ødelægge ballistiske missiler med kort og mellemlang rækkevidde.

USA begyndte at sende Thaad-systemet til Sydkorea i marts, lige efter at Nordkorea havde lanceret fire ballistiske missiler i Det Japanske Hav.

Missilforsvaret skal ifølge USA sikre Sydkorea mod angreb fra fjenden Nordkorea.

  • South Korea Koreas Tensions
    Under protester fra lokale beboere begyndte amerikanske soldater tidligere på ugen at installere missilforsvarssystemet Thaad i Seongju i den sydøstlige del af Sydkorea. Foto: /ritzau/AP/Shon Hyung-joo
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud