Annonce
Udland

Trumps eks-toprådgiver erklærer sig skyldig i at lyve for FBI

Michael Flynn (i midten), USA's tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, på vej ind i retten i Washington fredag. Her erklærer han sig skyldig i at lyve over for det amerikanske forbundspoliti. Foto: /ritzau/AP/Susan Walsh

Michael Flynn bekræfter, at han løj om møde med Ruslands ambassadør. ABC News siger Trump beordrede det.

Michael Flynn, præsident Donald Trumps tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, erklærer sig skyldig i at have løjet over for FBI om et møde med Ruslands ambassadør.

- Ja, sir, svarer den pensionerede general ifølge AFP, da han af retten i Washington bliver spurgt, om han kan erklære sig skyldig.

Flynn var Trumps nære medarbejder under valgkampen. Han er den hidtil mest prominente embedsmand, der er anklaget i den verserende undersøgelse af Ruslands rolle under den amerikanske valgkamp i 2016.

ABC News bidrager med en sprængfarlig oplysning. TV-stationen citerer en unavngiven person, der står Flynn nær, for at oplyse, at det var Trump selv, som bad Flynn om at tage kontakt til russerne.

Andre medier skriver, at de ikke har kunne verificere oplysningen.

Men da Flynn erklærede sig skyldig i retten, dykkede aktiemarkedet på Wall Street.

Det Hvide Hus nægter, at andre end Flynn er impliceret i sagen.

- Intet ved denne skyldig-erklæring implicerer andre end Flynn selv, siger Ty Cobb, der er juridisk rådgiver for Det Hvide Hus.

Over for FBI fortalte Flynn - i strid med sandheden - at han ikke havde bedt den russiske ambassadør om at undlade at optrappe situationen, efter USA havde indført yderligere sanktioner mod Rusland.

- Flynn fremsatte med overlæg og mod bedre vidnede falsk, opdigtede bedrageriske erklæringer og udtalelser, hedder det i anklageskriftet.

De sanktioner, som Flynn diskuterede med den russiske ambassadør, Sergej Kisljak, var blevet indført af den daværende Obama-regering - altså kort tid før, Trump blev indsat som præsident i januar.

Flynn skal ifølge anklageskriftet også have løjet om Kisljaks svar, at Rusland ville undlade at svare hårdt igen på sanktionerne.

Det har allerede i flere dage stået klart, at Flynn har indvilget i at samarbejde med den særlige anklager, Robert Mueller, som efterforsker Ruslands rolle under valget sidste år, og om russerne samarbejdede med Trumpkampagnen.

Flynn blev udspurgt af FBI få dage efter, at Trump var blevet indsat som præsident i januar.

Han blev tvunget til at træde tilbage måneden efter. Ifølge Det Hvide Hus havde han svigtet regeringen ved ikke at fortælle dem, om han havde drøftet sanktioner med den russiske ambassadør, Sergej Kisljak.

Mueller og hans hold oplyste i sidste måned, at tre andre af Trumps ledende kampagnefolk er blevet anklaget.

Det drejer sig om præsidentens tidligere kampagnechef Paul Manafort og hans forretningspartner Rick Gates samt den udenrigspolitiske rådgiver George Papadopoulos.

Ved at samarbejde med den særlig anklager kan de anklagede gøre sig håb om ikke at blive straffet hårdt.

  • Michael Flynn
    Michael Flynn (i midten), USA's tidligere nationale sikkerhedsrådgiver, på vej ind i retten i Washington fredag. Her erklærer han sig skyldig i at lyve over for det amerikanske forbundspoliti. Foto: /ritzau/AP/Susan Walsh
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele