Annonce
Udland

Trumps udsending fastholder nej til Paris-aftale på COP23

Demonstranter på klimamødet COP23 i Bonn kræver stop for afbrænding af kul. "Rent kul er en beskidt løgn", lyder teksten på skiltet. Foto: /ritzau/AP/Ap Photo/martin Meissner

USA kræver stadig genforhandling af Paris-aftalen for at blive. Obamas chefforhandler kalder Trump latterlig.

USA's præsident, Donald Trump, fastholder, at USA vil forlade klimaaftalen fra Paris, så snart det er muligt. Med mindre USA kan få en genforhandling, som er "mere favorabel for det amerikanske folk".

Det siger Judith Garber, USA's udsending på COP23, FN's klimakonference i Bonn.

Donald Trump udtalte før sin valgsejr for et år siden, at klimaforandringer er "et svindelnummer".

Ikke desto mindre vil USA fortsætte med at nedbringe CO2-udslippet. Regeringen vil også videreføre bilateralt samarbejde om klima og energi med andre lande, siger Judith Garber, en embedsmand i udenrigsministeriet i Washington.

- USA vil stadig være ledende inden for ren energi og innovation, hævder Garber.

Hun udelukker dog ikke, at USA fortsat vil satse på kul, som mange af verdens lande ellers arbejder på at udfase.

- Vi vil støtte den reneste og mest effektive energiproduktion, uanset hvilken kilde den kommer fra, siger Garber, hvis tale var imødeset med spænding.

USA har holdt lav profil på klimamødet i Bonn, når man ser bort fra et arrangement tidligere på ugen til fordel for "renere kul". Det vakte mishag hos mange delegerede.

Energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) gav udtryk for tilfredshed med USA's ageren på COP23, inden han torsdag middag forlod Bonn. USA har ikke obstrueret forhandlingerne, sagde han.

Til gengæld får Trumps klimapolitik torsdag en gedigen bredside fra Todd Stern, tidligere præsident Barack Obamas chefforhandler gennem syv år. Stern var med til at sikre vedtagelsen af Paris-aftalen i 2015.

Han er efter eget udsagn vred og frustreret og ryster på hovedet over Trump. Beslutningen om at ville forlade Paris-aftalen er "fuldstændig hovedløs", siger Stern til nyhedsbureauet AFP i Bonn.

Han henviser til, at det tog to årtier at forhandle aftalen på plads og få alle verdens lande med.

- Klimaforandringerne er en enorm udfordring, det ved vi alle. Vi er i et kapløb mod tiden for at omlægge økonomien hurtigere, end klimaet ændrer sig, siger Todd Stern.

- At sige, at det er et svindelnummer, eller at det ikke betyder noget, eller at det er en forfærdelig aftale, og at resten af verden griner af os - det er bare så ... latterligt, erklærer Obamas chefforhandler.

  • Germany EU Bonn Climate Talks
    Demonstranter på klimamødet COP23 i Bonn kræver stop for afbrænding af kul. "Rent kul er en beskidt løgn", lyder teksten på skiltet. Foto: /ritzau/AP/Ap Photo/martin Meissner
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele