Et jordskælv med styrke på 7,4 cirka 170 kilometer fra kysten udløser advarsel om fare for tsunami
Et voldsomt jordskælv med en styrke på 7,4 er registreret i Stillehavet cirka 170 kilometer fra Alaskas kyst.
Det oplyser U.S. Geological Survey. Myndighederne har udsendt tsunamivarsel gældende for kysterne i den nordligt beliggende delstat. Der er ikke varslet om tsunami for andre områder.
Skælvet fandt sted øst for øen Atka, der er del af den fjerntliggende øgruppe Aleutian.
/ritzau/Reuters