Langt væk fra Indiens hovedstad arbejder en mor til to med at reparere sko uden at kende det mindste til den fatale gruppevoldtægt af en ung kvinde i New Delhi, som har vakt international opsigt.
Den 49-årige kvinde, der tilhører en af de laveste kaster, blev selv voldtaget af fire politimænd i en landsby på en politistation i den centrale delstat Madhya Pradesh. Det skete for fire år siden, men der sker ikke noget i en retssag mod gerningsmændene.
- Jeg har været i retten et utal af gange, men jeg venter stadig. Hver gang bliver retsmøderne udsat, siger kvinden, hvis sag er typisk i Indien.
Voldtægtsmændene, der tirsdag blev fundet skyldige i drab i New Delhi, har fået en særlig behandling i retssystemet, fordi deres forbrydelse har været i medierne verden over. Men menneskerettighedsgrupper siger, at det typiske er, at der næsten ikke sker noget i retssystemet i forbindelse med voldtægter.
Politiet i New Delhi siger, at kun fire ud af 10 voldtægter anmeldes, da mange kvinder frygter at blive socialt brændemærket, når de går til myndighederne.
De som melder forbrydelserne står over apatiske politifolk, hensynsløse lægeundersøgelser og de får ingen råd fra rådgivere eller advokater. Dertil kommer, at retssager trækker ud i årevis. En typisk sag kan vare mellem fem og 10 år, siger jura-eksperter.
De fremhæver samtidig, at Indien har for få domstole og statsanklagere til landets 1,2 milliarder indbyggere. Millioner af mennesker venter på retssager.
Ifølge officielle tal er der over 23.000 voldtægtssager, som domstolene udsætter og udsætter, og det sker tit, at sagerne opgives, og at gerningsmændene går fri uden at sagen er kommet i gang.
Ofrene bliver typisk kørt træt og mister alle illusioner om retsvæsnet, eller de modtager trusler fra de anklagede, så de går med til forlig, hvor de modtager små beløb. I ekstreme tilfælde blive de af deres familier tvunget til at gifte sig med den mand, som har begået voldtægten.
Myndighederne har som reaktion på den udbredte harme over voldtægten i New Delhi planer om at oprette 1800 akut-domstole, der skal tage sig af forbrydelser mod kvinder, børn og ældre.
/ritzau/AFP