Annonce
Udland

Tusk: Mays tilbud om borgeres rettigheder er for dårligt

Et tilbud fra den britiske premierminister, Theresa May (til venstre), om at sikre EU-borgeres rettigheder i Storbritannien efter exit ligger under vores forventninger, siger EU-præsident Donald Tusk (til højre). Her hilser de på hinanden under EU-topmødet i Bruxelles. Foto: /ritzau/AP/Francois Lenoir

Mit første indtryk er, at det britiske tilbud ligger under vores forventninger, siger EU-præsident Tusk.

Storbritanniens tilbud om at sikre borgernes rettigheder efter brexit er dårligere end ventet. Det risikerer at forværre borgernes situation.

Det er fredag budskabet fra EU-præsident Donald Tusk efter EU-topmødet i Bruxelles.

Her har den britiske premierminister, Theresa May, skitseret, hvordan hun efter Storbritanniens exit vil sikre de fremtidige rettigheder for tre millioner EU-borgere, der bor i landet.

- Mit første indtryk er, at det britiske tilbud ligger under vores forventninger, siger Donald Tusk.

- Det risikerer at forværre borgernes situation.

Han siger, at hans umiddelbare indtryk af Mays forslag er, at "det handler om at reducere rettighederne for EU-borgere i Storbritannien".

Samtidig siger EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, at Mays tilbud er "første skridt, men det skridt er ikke nok".

Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, siger, at der stadig er "lang vej igen".

- Det var en god begyndelse, men endnu ikke noget gennembrud, siger hun.

Belgiens premierminister, Charles Michel, siger, at de 27 andre EU-lande "ikke vil købe katten i sækken".

Det bliver nu op til EU's chefforhandler, Michel Barnier, og hans hold at analysere Mays tilbud linje for linje, når de modtager det på skrift.

Theresa May siger, at EU-borgere, der har deres liv i Storbritannien, kan blive, "og vi vil garantere deres rettigheder".

- Jeg synes, at det er meget seriøst forslag, siger May.

- Der er nogle forskelle mellem det og forslaget fra EU-Kommissionen, og det vil nu indgå i forhandlingerne, siger hun.

Striden går blandt andet på, hvem der skal garantere rettighederne. Det vil EU have EU-Domstolen til. May peger på de britiske domstole.

Der mangler også afklaring af, hvilken skæringsdato der skal gælde.

Theresa May er voldsomt svækket efter parlamentsvalget 8. juni, hvor hun mistede sit absolutte flertal.

Hendes parti er dog stadig landets største, men er nu afhængig af andres støtte for at få flertal for sin politik.

May vil ikke bare have Storbritannien ud af EU. Hun vil også stå uden for det indre marked, EU's toldunion og EU-Domstolens rækkevidde.

Juncker siger, at han ikke har nogen klar idé om, hvilken slags brexit May går efter.

Storbritannien forlader efter planen EU-samarbejdet 29. marts 2019.

  • Belgium EU Summit
    Et tilbud fra den britiske premierminister, Theresa May (til venstre), om at sikre EU-borgeres rettigheder i Storbritannien efter exit ligger under vores forventninger, siger EU-præsident Donald Tusk (til højre). Her hilser de på hinanden under EU-topmødet i Bruxelles. Foto: /ritzau/AP/Francois Lenoir
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele