Annonce
Udland

Tvetydig Trump antyder mulig Kina-aftale på G20-topmøde

En kinesisk kvinde venter på, at Kinas præsident, Xi Jinping, ankommer til Buenos Aires, som fredag og lørdag er værtsby for G20-topmøde. Foto: Sergio Moraes/Reuters

"Handelskrigen" mellem USA og Kina vil være i fokus på G20-topmøde i Argentina. Trump er åben for aftale.

Det første G20-topmøde nogensinde i Sydamerika kan også blive et af de mest betydningsfulde i gruppens historie.

Argentina, der er vært for de næste to dages møde mellem statslederne fra verdens 19 største økonomier samt EU, har fremlagt en dagsorden med tre hovedtemaer.

Men uofficielt vil fokus være på handelsstriden mellem især USA og Kina, men også mellem USA og EU.

Det vurderer Dansk Industri (DI) forud for mødet, der begynder fredag eftermiddag dansk tid i Buenos Aires.

- Uofficielt handler mødet om USA's igangværende handelskrige med Kina og EU, lyder det fra Peter Thagesen, underdirektør i DI, i en kommentar forud for mødet.

- Handelskrigen mellem Kina og USA er begyndt at gøre ondt i begge lejre, hvilket øger forhåbningerne til, at Xi Jinping og Donald Trump får talt sig til rette, siger han.

Ifølge den amerikanske nyhedstjeneste Bloomberg News antydede USA's præsident, Donald Trump, inden sin afrejse til Argentina, at et eller andet kan være på trapperne i forhold til Kina.

- Jeg tror, at vi er meget tæt på at gøre noget med Kina, men jeg ved ikke, om jeg ønsker at gøre det, fordi lige nu flyder der milliarder og milliarder af dollar ind i USA i kraft af told og skat.

- Jeg er åben over for at indgå en aftale, men ærlig talt, kan jeg godt lide den aftale, vi har nu, tilføjede han.

Bloomberg skriver, at i flere uger har amerikanske og kinesiske embedsfolk i kulisserne arbejdet på at blive enige om et udkast til en aftale. Muligvis kan den så blive præsenteret af Trump og Kinas præsident Xi efter en planlagt middag mellem de to lørdag.

Kilder med kendskab til samtalerne siger til Bloomberg, at der er blevet talt om "muligheden for en våbenhvile, hvor USA vil udskyde forhøjelser af toldsatser" på kinesiske varer i bytte for "kinesiske indrømmelser" på handelsområdet.

Så sent som onsdag pustede USA's handelsrepræsentant, Robert Lighthizer, ellers til ilden med en skarp kritik af Kinas handelspolitik.

USA har i Trumps tid som præsident løbende lagt told på kinesiske varer. Aktuelt er import fra Kina til en værdi af 250 milliarder dollar ramt af den ekstra afgift.

Kina har svaret igen ved at forhøje tolden på amerikanske varer til en værdi af 110 milliarder dollar.

  • A Chinese woman waits for Chinese President Xi Jinping ahead of the G20 leaders summit in Buenos Aires
    En kinesisk kvinde venter på, at Kinas præsident, Xi Jinping, ankommer til Buenos Aires, som fredag og lørdag er værtsby for G20-topmøde. Foto: Sergio Moraes/Reuters
Annonce
Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Udland

Trump-advokat: Se bort fra slibrige detaljer

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Får kæmpebeløb til særlig have: - Jeg troede dårligt mine egne øjne

Lolland

3.900 besøgte Whitsun: Nu er regnskabet gjort op

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Guldborgsund

Usikkerhed om omdiskuteret præstegård: Køber er sprunget fra

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Guldborgsund

Lokale projekter får millioner fra fond: - Vi er meget glade og beærede

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

112

Brand i Næstved sender ikke længere røg ind over beboelsesområde

Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem