Annonce
Udland

Tyrkiet åbner for drøftelser om Sverige denne sommer

Tyrkiets "mål er at afslutte denne sag så hurtigt som muligt", har præsident Erdogan sagt ifølge nyhedsbureauet AP. (Arkivfoto). Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Udenrigsudvalg kan samles trods det tyrkiske parlaments sommerpause, der er begyndt lørdag.

Tyrkiets parlament har givet udenrigsudvalget mulighed for at arbejde i løbet af parlamentets to måneder lange sommerpause.

Det fremgår af det tyrkiske statstidende, skriver mediet Bloomberg lørdag.

Hvis den tyrkiske regering ønsker det, kan udvalget dermed drøfte den svenske Nato-ansøgning uden forsinkelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nato-ansøgningen skal igennem udvalget, inden parlamentet kan stemme om den, skriver nyhedsbureauet AP.

Således kan de mulige sommerdrøftelser ifølge Bloomberg "sætte farten op" i ratificeringsprocessen.

Men det er uvist, hvor stor betydning det får, da det er et led i processen, og afstemningen foregår i parlamentet.

Præsident Recep Tayyip Erdogan sagde denne uge op til Nato-topmødet i Vilnius ja til, at Sverige kan indlemmes i Nato.

AP-artikel

Erdogan varslede dog, at det først bliver stemt igennem, når parlamentet åbner igen.

Parlamentet gik lørdag på sommerpause og åbner igen 1. oktober efter planen.

- Parlamentet er ikke samlet de næste to måneder. Men vores mål er at afslutte denne sag så hurtigt som muligt, sagde Erdogan ifølge AP.

Sveriges udenrigsminister, Tobias Billström (M), har dog ifølge nyhedsbureauet TT udtalt, at ratificeringen kan komme hurtigere end til oktober.

Sverige og Finland søgte om Nato-medlemskab sidste år. Det skete i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine.

For begge lande var det et historisk brud med den militære alliancefrihed, som har været central for deres sikkerhedspolitik i mange år.

Mens Finland er blevet indlemmet i alliancen, er det endnu ikke lykkedes for Sverige.

Bloomberg-artikel

Udmeldingen fra Erdogan var dog et stort skridt i retning mod Nato.

Sverige mangler også at få ratificeringen igennem Ungarns parlament.

Både koranafbrændinger og Sveriges politiske kurs over for kurdere har skabt uoverensstemmelser mellem Sverige og Tyrkiet.

Tyrkiet mener således, at Sverige har haft for lempelig en kurs over for Kurdistans Arbejderparti (PKK), der er på EU's terrorliste.

Erdogan har sagt, at han forventer svenske tiltag imod terrorisme til gengæld for en tyrkisk godkendelse. Blandt andet skal Sverige præsentere en nærmere køreplan for sin indsats på området.

/ritzau/

  • LITHUANIA-NATO-DEFENCE-DIPLOMACY
    Tyrkiets "mål er at afslutte denne sag så hurtigt som muligt", har præsident Erdogan sagt ifølge nyhedsbureauet AP. (Arkivfoto). Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Ruslands forsvarsministerium forslår justering af grænser i Østersøen

Udland

Norge vil anerkende Palæstina som selvstændig stat

Annonce
Annonce
112

Mand gik amok og slog politibetjent

Guldborgsund

Havne-rådhuset: Direktør har 10 konkurser på CV’et

Sport

Den voldsomt onde ånd kommer til Nykøbing

Politik

Vil erstatte den danske krone med euroen

Lolland

Kommune på jagt efter drøvtyggende hjælp

Lolland

Tine sagde farvel til sosu-jobbet for at åbne egen klinik

Guldborgsund

Lotte er paf over kommunen: - Det er så grotesk. De ved jo, det er farligt

Vejret

Weekendvejret på LF: Stort set tørt og varmest mod vest

Kultur

Over 35 millioner afspilninger: Lokal musik-producerer har international succes

Lolland

Forsinket færge udløser nødplan

Sport

Malte Ebert udgiver Danmarks officielle EM-sang

Indland

Slut med notifikationer i hobetal på Aula

Guldborgsund

Kommune inviterer tusindvis af ansatte til kæmpe fest: Så meget koster det

Sport

Tæt på udsolgt til finalebraget

Sport

Så er det officielt: René Holten Poulsen når sit store mål

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Butikslegende stopper efter 42 år:  - Alting har en ende

Sport

Trods øretæve: Tror stadig på guld til NFH

112

Politiet lover åbenhed i sagen om Emilie Meng

Vejret

Regn på vej: Risikerer op til 50 millimeter på LF

112

Natten gemte på flere påvirkede bilister

Lolland

Alice lukker sin pølsebod efter 45 år: - Det har været en livsstil - ikke et arbejde

Kultur

Anmeldere roser film om alkoholisme: Men den kan virke belærende