Annonce
Udland

Tyrkiet dræber 21 syriske soldater kort før våbenhvile

Der blev torsdag aften indgået en aftale om våbenhvile i den syriske provins Idlib mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Før våbenhvilen trådte i kraft, dræbte Tyrkiet 21 syriske regeringssoldater, oplyser Tyrkiet natten til fredag. Foto: Pool/Reuters

Tyrkiet har dræbt 21 syriske soldater, efter at to tyrkiske soldater onsdag blev dræbt i Idlib, lyder det.

Tyrkiet hævder at have dræbt 21 soldater fra den syriske regeringshær og ødelagt militært udstyr, herunder to missilaffyringsramper.

Det skriver det tyrkiske nyhedsbureau Anadolu, som citerer Tyrkiets forsvarsministerium, natten til fredag dansk tid.

Angrebet kommer, efter at to tyrkiske soldater onsdag blev dræbt i den syriske Idlib-provins under kampe med syriske regeringsstyrker.

Der blev torsdag aften indgået en aftale om våbenhvile i Idlib mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan.

Våbenhvilen i Idlib trådte i kraft ved midnat lokal tid.

Nyhedsbureauet Anadolu melder intet om, hvor angrebet på de syriske regeringsstyrker skal være foregået.

Det tyrkiske forsvarsministerium skriver på Twitter natten til fredag, at angrebet skete torsdag eftermiddag klokken fire lokal tid - altså før våbenhvilen trådte i kraft.

Våbenhvilen faldt på plads torsdag aften efter et seks timer langt møde mellem de to præsidenter i Moskva.

Den syriske hær er siden december rykket ind i Idlib med hjælp fra russiske fly. Provinsen ligger i det nordvestlige hjørne af Syrien på grænsen til Tyrkiet.

Det er det sidste større område i Syrien, hvor islamistiske militsfolk har forskanset sig. Der befinder sig hundredtusinder af civile i området.

Tyrkiet er ligeledes rykket ind i dele af Idlib. Her blev 33 tyrkiske soldater i sidste uge dræbt under et luftangreb, som Tyrkiet har givet den syriske regering skylden for.

Erdogan og Putin aftalte torsdag, at der etableres en sikkerhedskorridor i Idlib. Den skal strække sig seks kilometer mod nord og seks kilometer mod syd for en motorvej.

Til at begynde med skal der være fælles patruljer omkring korridoren, lyder det i aftalen.

Aftalen om våbenhvile skal tjene som et grundlag for at afslutte kampene i Idlib.

Erdogan oplyste torsdag aften, at Tyrkiet forbeholder sig retten til at gengælde ethvert angreb, som den syriske regering måtte gennemføre på trods af våbenhvilen.

Mødet i Moskva var kommet i stand, fordi begge parter er bekymret for, at krigen i Idlib kan udvikle sig til en direkte konfrontation mellem tyrkiske og russiske styrker.

  • Der blev torsdag aften indgået en aftale om våbenhvile i den syriske provins Idlib mellem Ruslands præsident, Vladimir Putin, og Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan. Før våbenhvilen trådte i kraft, dræbte Tyrkiet 21 syriske regeringssoldater, oplyser Tyrkiet natten til fredag. Foto: Pool/Reuters
Annonce
Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission