Domstol i Istanbul annullerer anholdelsesordrer for 102 officerer i landets væbnede styrker.
En domstol i Istanbul har annulleret anholdelsesordrer for 102 officerer i landets væbnede styrker, deriblandt 25 tjenstgørende generaler og admiraler, som var sigtet for at have del i påståede kupplaner i 2003, skriver det anatolske nyhedsbureau.
Domstolen godkendte anmodninger om en annullering af anholdelsesordrerne fra officerernes advokater, oplyser nyhedsbureauet uden at angive yderligere detaljer.
Kupsagen har skabt et anspændt forhold mellem Tyrkiets islam-venlige AKP-ledede regering og landets sekulære halvdel, der primært er rodfæstet i militæret og domstolene.
/ritzau/AFP