Annonce
Udland

Tysk højrefløjsparti går til valg på at stoppe coronatiltag

De forsamlede ved Alternative für Deutschlands partimøde sad med afstand og flere med mundbind. 570 mennesker deltog i lørdagens partikongres i Dresden. Her er det en af partiets formænd, Tino Chrupalla, der taler. Mødet fortsætter søndag. Foto: Jens Schlueter/Ritzau Scanpix

AfD vil gøre op med tiltag mod coronavirus og håber at høste stemmer fra restriktionstrætte tyskere.

Alternative für Deutschland (AfD) formåede ikke på lørdagens partikongres at nå til enighed om, hvem der skal være partiets spidskandidater, når Tyskland holder valg til Forbundsdagen i september.

Men højrefløjspartiet har sit valgslogan på plads: "Tyskland. Men normalt", hedder det.

Og AfD gør det klart, at partiet vil forsøge at udnytte, at tyskerne er trætte af coronarestriktioner.

AfD-ledere fastslog med stolthed, at det var lykkedes at samle 570 medlemmer fysisk til kongres i byen Dresden lørdag.

De gjorde det også tydeligt, at de er trætte af at få at vide, at de skal holde sig inden døre af frygt for et virus.

- Vi vil vise, at intet af dette, det her orgie af forbud, indespærring og nedluknings-vanvid, er nødvendigt, hvis man kan stole på andre mennesker, siger en af partiets to formænd, Jörg Meuthen.

Andre partier har holdt deres kongresser over nettet. Det er i tråd med myndighedernes anbefalinger for at begrænse udbredelsen af den smitte, der har kostet næsten 80.000 tyskere livet.

Personlig frihed var et hovedtema på lørdagens partikongres i AfD, hvor der var enighed om blandt andet en såkaldt corona-resolution.

Resolutionen udtrykker modstand mod at presse folk til at blive testet, bruge mundbind og smittesporingsapps samt at blive vaccineret mod coronavirus.

Björn Höcke, som er partileder i delstaten Thüringen, mener, at pandemien er blevet testet frem.

- Test og mængden af test er det, der har ført til, at vi har en pandemi, siger han.

AfD har i de seneste målinger stået til at få mellem 10 og 12 procent ved det kommende forbundsdagsvalg.

Ved vigtige delstatsvalg i Baden-Württemberg og Rheinland-Pfalz i marts mistede AfD omkring en tredjedel af sine vælgere.

Den faldende opbakning er sket, samtidig med at forskellige grupper i AfD har demonstreret mod covid-19-vaccinationer. Mange omtales som "querdenkere".

Det dækker over ikkekonventionelle tænkere, som er imod alle coronarestriktioner.

Partiets gruppeformand i Forbundsdagen, Alexander Gauland, har beskyldt regeringen for "krigspropaganda". Han mener også, at Tyskland er ved at etablere et "coronadiktatur".

AfD's kongres fortsætter søndag.

  • GERMANY-POLITICS-PARTIES-ELECTION
    De forsamlede ved Alternative für Deutschlands partimøde sad med afstand og flere med mundbind. 570 mennesker deltog i lørdagens partikongres i Dresden. Her er det en af partiets formænd, Tino Chrupalla, der taler. Mødet fortsætter søndag. Foto: Jens Schlueter/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Annonce
Annonce
Dølle

Så er vi i gang: Gobs fyrede op under festen i Markedsteltet

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Dølle

Harske Hubbi går efter Dølle-rekord

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale