Tysk ønske om EU-traktatændring skaber dansk bekymring

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har sagt det. Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har sagt det. Og tirsdag sagde Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, det også.

EU bør udvides med flere lande fra i første omgang Vestbalkan.

Derfor bør der også indføres flere afgørelser med kvalificeret flertal, så EU forbliver effektiv. Også selvom det kræver en traktatændring.

Selvom Scholz fik flere klapsalver under tirsdagens tale i EU-Parlamentet, vækker budskabet om nye traktatændringer og flertalsafgørelser på centrale områder som skattepolitikken ikke begejstring hos danske politikere.

- At tale om traktatændringer er næsten det samme som at sende processen i en syltekrukke. For vi ved, at det er uendeligt svært at blive enige om at ændre traktaten.

- Vi bør i stedet kigge på mulighederne inden for de eksisterende rammer, siger Socialdemokratiets medlem af EU-Parlamentet Christel Schaldemose.

Hun erkender, at der kan være udfordringer med enstemmighed, hvor et enkelt land kan blokere en vigtig beslutning. Og den forvikling kan blive større, hvis nye EU-lande kommer til med andre værdier og eksempelvis siger nej til sanktioner mod Rusland.

- Det ser vi med Ungarns premierminister, Viktor Orban. Hver gang, vi skal diskutere sanktioner, bruger han kravet om enstemmighed som en mulighed for at få penge til Ungarn. Vi skal ikke have endnu flere af de situationer, hvor lande prøver at gavne sig selv.

Venstres medlem af EU-Parlamentet, Morten Løkkegaard, opfordrer Scholz til at "holde snitterne" fra skattepolitikken.

Til gengæld er Venstre nu villig til at se på flertalsafgørelser på udenrigspolitikken, hvilket ifølge Morten Løkkegaard kan indføres uden at skulle gennemføre en traktatændring.

- Der er stadig en række områder, som helt afgørende skal være nationale kompetencer. Men på udenrigspolitikken har tingene flyttet sig, og det kan lade sig gøre inden for rammerne af den eksisterende traktat. Så lad os nu ikke ødelægge det med en traktatdebat, der altid ender et sted, man ikke ønsker at være, siger han.

Morten Løkkegaard peger på, at en traktatændring formentlig vil skulle til folkeafstemning i flere lande, hvor det kan ende med et nej.

Begge de danske politikere er til gengæld enige med Scholz i, at kandidatlandene skal kunne blive fuldgyldige medlemmer af EU.

Ikke mindst Ruslands invasion af Ukraine har for de danske politikere understreget, at EU bliver nødt til at gøre det klart, hvilke lande der hører til det europæiske fællesskab.

- Alternativet er, at de bliver del af den russiske interessesfærer. Det er der ingen, der er tjent med, siger Morten Løkkegaard.

/ritzau/